Brev:
Søvnproblemer fortsætter

Kære Helen,
Vores meget vågne og opmærksomme søn på 5,5 måned har stadig utrolig svært ved at koble af og falde i søvn.
Vi bruger ofte 1 time på at putte ham til hver lur og han er samtidig i en periode, hvor han ofte vågner efter 30 min, selvom han tydeligvis stadig er træt. Vi prøver at få ham til at sove igen, men oftest uden held, hvilket resulterer i, at han ikke kan være vågen så længe og vi derfor føler, vi bruger hele dagen på at få ham til at sove.
Vi bruger en vugge med motor eller vugger ham i søvn i voksipose og kører derefter med ham i barnevognen. Han falder ofte hurtigere i søvn, når min kæreste svinger ham i voksiposen, det er desværre bare ikke altid en mulighed for mig, da jeg kun kan gøre det i maks 10 min, da det er så hårdt for ryggen og armene.
Sidst vi skrev, ville han ikke amme, når han var træt. Det har jeg lidt mere held med nu, men det er desværre ikke det, der løser problemet. Han har stadig meget svært ved at give sig hen til søvnen.
Jeg prøver at putte ham, når han er tilpas træt, men ikke overtræt. Jeg har også både eksperimenteret med meget stimuli og næsten ingen stimuli, men jeg synes ikke rigtigt, jeg kan finde et mønster.
Forleden dag havde jeg brugt en time på at putte ham i vuggen efter 1,5-2 times vågentid. Han faldt i søvn, men vågnede allerede efter 10 min af en lyd. Jeg prøver i 30 min at få ham til at sove i vuggen igen uden held. Vi skal til babymotorik, og tænker først at han bliver for træt, men tænker bagefter at jeg vil prøve at se, om den stimuli så bliver det, der kan slå ham omkuld. Tager ham i bæresele og prøver at få ham til at sove på vej derhen uden held.
Til motorik går det egentligt fint. Men det slår mig - ...
... alle andre babyer kigger på deres mor under øvelserne, hvilket jo også er meningen, men min baby kan slet ikke koncentrere sig om det, jeg forsøger at lave med ham. Han kigger på alle andre.
Derudover græder næsten alle andre babyer, når vi er færdige. Det var første gang, så alle er nok en smule overstimulerede eller bare trætte. Min baby siger ikke fra.
Han falder i søvn efter 10 min i bæresele, men vågner igen efter 10-20 min.
Kommer hjem og han sover så vidt jeg husker også en dårlig lur om eftermiddagen. Om aftenen prøver jeg at putte ham ved siden af mig i sengen med amning og nus, for at give ham noget nærvær og tryghed. Det tager mig 1,5 time, hvor han vender sig efter 10 sekunder. Karter rundt, slår og sparker med arme og ben. Han er fuldstændig urolig og hektisk. Virker nærmest helt panisk. Han finder aldrig ro, men ender med at falde i søvn af udmattelse.
Han er hektisk på den måde hver gang jeg putter ham i sengen.
Vi giver ham meget trykmassage, prøver at skrue ned for stimuli inden han skal sove, vi bruger white noise, synger og svøber ham også nogle gange. Han bliver ofte meget rolig og træt med det samme, men så begynder han at kæmpe imod/blive urolig efter 5 min.
Mine spørgsmål til dig:
- Hvor unormalt er det at bruge så lang tid på at putte sin baby?
- Hvad kan der være “galt” med ham/forklare hans uro?
- Kan du anbefale nogen former for professionel hjælp? Jeg tænker fx, om man kan berolige hans nervesystem med nogen former for behandling?
- Vi fik at vide at en fys, at han er særligt sensitiv. Er det det samme som “high need”? Hvis ikke, hvad er så forskellen? Tænker du han kan være en high need baby?
Mange hilsner
de trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"