Svar: Uregelmæssig menstruation og graviditet
Kære du
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at du og din mand har besluttet jer for, at I gerne vil have en lille og udvide jeres familie :)
Hvis menstruationen udebliver, eller hvis menstruationen er uregelmæssig, så kan det være tegn på, at ægløsningen ikke kommer som man normalt ville forvente, og det gør det naturligt svært at blive gravid.
En menstruationscyklus varierer fra kvinde til kvinde, gennemsnittet ligger på 28 dage, men alt mellem 23-35 dage kan være normalt. Ægløsningen kommer ca. 14 dage før starten på næste menstruationscyklus - hvilket vil sige på dag 14 ved en cyklus på 28 dage og dag 21 ved en cyklus på 35 dage. Og det er på ægløsningstidspunktet, at du kan blive gravid. Hvis din cyklus varierer mellem 23 og 31 dage, så vil dit ægløsningstidspunkt derfor også variere.
Der er forskellige faktorer, som kan gøre det sværere at blive gravid, og hvis noget af følgende gælder dig, så vil det være godt at du kontakter din læge:
- Du er mere end 35 år.
- Du har haft flere underlivsinfektioner.
- Du har haft flere klamydia infektioner
- Du har manglende eller uregelmæssig menstruationscyklus.
- Du har PCOS Polycystisk Ovarie Syndrom.
- Du har været gravid uden for livmoderen.
- Du har Endometriose - livmodervæv udenfor livmoderen.
- Du er tidligere opereret i underlivet f.eks. cyster på æggestokken.
- Du har tidligere fået foretaget større tarmoperationer.
- Du har muskelknuder i livmoderen.
- Du har fået fjernet en æggeleder
- Du har fået fjernet en æggestok
- Du er undervægtig (BMI under 18)
- Du er overvægtig (BMI over 25).
- Du ryger.
- Du har et stort dagligt alkoholforbrug.
- Du er blevet opereret for blindtarmsbetændelse. Der kan opstå komplikationer med infektion, som kan spredes til æggestokken/livmoderen.
- Du....
Det er vigtigt, at I forsøger at være tålmodige. ...
... Det tager ofte tid at blive gravid. Som jeg læser dit brev, så er du stoppet med p-pillerne for 7 måneder siden, men I har ikke prøvet i mere end en måned? Det er ikke usædvanligt at skulle prøve op mod et år, før det lykkes, og det er de færreste, som bliver gravide med det samme. Ca 25% bliver gravide den første måned, de prøver. For ca 60% lykkes det i løbet af 3 måneder. 80-85% bliver gravide inden for 12 måneder, og 90-95 % bliver gravide i løbet af 2 år.
Der er også nogle faktorer hos din mand, som kan gøre det vanskeligt for dig at blive gravid:
- Testiklerne er aldrig faldet ned i pungen eller er blevet opereret ned (kryptorkisme)
- Lyskebrok
- En eller begge testikler forsvinder ofte helt op i lyskekanalen
- Årebrok i pungen (åreknuder ved sædstrengens vener)
- Testikelkræft og/eller kemoterapi
- Meget små testikler (mandel størrelse)
- Opereret på penis, pung eller testikel
- Klamydia og gonoré
- ...
Hvis du eller din mand har haft en eller flere af ovenstående tilstande, så er anbefalingen, at I ikke venter for længe med søge hjælp.
Du spørger, om jeg vil kalde din cyklus uregelmæssig - og det lyder faktisk sådan. Der kan naturligt sagtens være et par dages forskel, det er helt normalt, men det lyder som om, at du i månederne efter p-pillestop har haft mere regelmæssige menstruationer (det hjælper p-pillerne med), og nu hvor din krop ligesom skal styre det selv, så bliver det mere og mere uregelmæssigt, hvilket det også var, før du begyndte med p-piller...
Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé, at du i første omgang bestiller en tid hos lægen, og drøfter hvordan I videre skal forholde jer:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og jeg glæder mig til at følge jer på vejen:)
Rigtig meget held og lykke - krydser fingre for, at du snart kan stå med en positiv graviditetstest i hånden.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

