Svar: Hård mave - kosten?
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Der kan sagtens være en sammenhæng mellem kosten og indtaget af forskellige fødevarer og hård mave - ligesom børn også kan få for løs mave på grund af f.eks. for fiberrig kost.
Det er rigtig godt, at din datter spiser grød om morgenen, og det er fint, at du også giver hende f.eks. sveskemos. Begge dele vil ofte være med til at holde maven igang naturlig og det er en god måde at starte dagen på. Mere grød kunne godt være en måde at hjælpe hendes mave igang, så hun f.eks. tilbydes grød to gange dagligt f.eks. morgen og eftermiddag, eller f.eks. morgen og som godnatmåltid.
Jeg er med på, at hun lige nu ikke er stor fan af blødt brød, men når jeg ser jeres dagsplan igennem, så får hun rugbrødshapsere både formiddag, frokost og eftermiddag og jeg tænker, at du måske skulle forsøge at variere lidt her.
Du skriver, at du til frokost ofte giver hende lidt skemad af mos for at være sikker på, at hun bliver nok mæt, og det er også super godt, men måske skal hun have lidt mere kød, fisk, kartofler, grøntsager osv. til frokost - så hendes frokost og aftensmad minder lidt mere om hinanden. Du må meget gerne bruge rester fra aftensmaden til frokost. Hvis hun spiser rugbrød både formiddag og eftermiddag, kan hun godt tilbydes noget andet til frokost.
Du kan også forsøge med hjemmebagte grahamsboller, havregrynsboller eller lignende, som hun måske godt vil spise. Ligesom du kan overveje, hvilke brødtyper du køber, når du vælger brød til hende. Når du vælger brød, så bør du vælge brød, som "ligger tungt i hånden", når du holder det, og du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang, og de får blandt andet kostfibre fra frugt, grøntsager og kornprodukter, især fra brød lavet af groft mel. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at ca. ...
... halvdelen af det brød du tilbyder din datter bør være rugbrød og fuldkornshvedebrød - resten bør være de lysere typer...
Giver du for mange hele kerner og for groft brød, så vil din datter kunne få modsatte problem, at hendes mave bliver for løs og afføringen for tynd. Hun vil ikke kunne tygge og nedbryde kernerne - du vil kunne se, at de kommer hele ude i bleen. Og hun vil derfor ikke få glæde af dem, og det vil give risiko for tynd mave. Derfor anbefales det, at du giver brød lavet af groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, fordi kernerne her er blevet formalet eller valset, så kostfibrene kommer med, men uden at der er hele kerner. Så måske kan det hjælpe på lillepigens mave, at du variere lidt mere mellem brødtyperne, giver lidt mere grød og mos i løbet af dagen.
Du skal også være opmærksom på, at hun stadig skal have en del fedt. Det er vigtigt, at hendes mad stadig energiberiges, og samtidig er det vigtigt, at maden ikke bliver for "tør". Jo mere mad i stykker hun spiser, jo mindre fedt vil hun ofte få. Hun må f.eks. gerne få lidt grøntsagssovs eller smørsovs på sin varme mad.
Derudover så er det rigtig vigtigt, at hun får væske nok. Det er meget passende med de 3 flasker dagligt, og hendes behov for mælk og en del af væskebehov dækkes på denne måde. Men det er vigtigt, at hun tilbydes vand til alle måltider, og at hun også drikker vand nok imellem måltiderne. Du skriver, at hun drikker vand af glas.. er hun god til at drikke vand af glas eller løber meget ved siden af? Måske skal du give hende en sugerørskop eller drikkedunk, som hun kan have stående, kende og "kravle ind i", hvis hun er begyndt at kravle lidt omkring og på den måde selv blive opmærksom på, at hun skal drikke mere, fordi hun ser koppen stå fremme.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

