Svar: Spørgsmål ang. at få min søn til at sove - del 2
Kære Charlotte
Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder som en fremgang, at jeres dreng nu ofte falder i søvn i løbet af 5-15 minutter, når han puttes i sin slyngevugge. Du fortæller, at han nu får flaske, før han bliver puttet, og at han falder i søvn uden gråd. Det er rigtig godt! Det er netop vigtigt, at han forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart.
I bruger støvsugeren og laver på den måde "white noise", hvilket mange børn har glæde af. White noise eller hvid støj/hvid lyd er beroligende lyd. Det er forskellige lydfrekvenser, der er kombineret på en ensartet måde, så der ikke er nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Det kan være lidt besværligt med støvsugeren, men du kan downloade hvid lyd på din telefon, eller I kan f.eks. købe en bamse, som kan afspille "white noise" og på den måde også placeres i nærheden af barnevognen eller tremmesengen, når jeres dreng skal sove i den. At introducere dette nu kan altså være en måde at hjælpe ham med at skulle sove andre steder også, fordi lyden kan følge med og på den måde skabe genkendelighed og tryghed.
Det lyder ikke som om, at han er parat til længere vågenhed, så når han tydeligt er træt og har brug for at blive puttet, så skal du putte ham - også selvom han kun har været vågen i 1 time og 15 minutter. Det er bestemt ikke forkert at putte ham der :) Hans vågenperioder vil naturligt gradvist blive længere i takt med at han bliver ældre, og stille og roligt vil hele dagens rytme også ændre sig.
Når du har mod på det, og I har haft flere dage, hvor han er faldet fint i søvn i sin slyngevugge og med sin white noise, så synes jeg, at det er en god idé at du forsøger at putte ham i barnevognen igen. Du må meget gerne forsøge at komme tilbage til jeres rytme med første lur i slyngevuggen og 2. og 3. lur i barnevognen - du skal bare tage det stille ...
... og roligt og i et tempo, som du fornemmer, at han måske vil være parat til. Lykkes det, så er det super godt, lykkes det ikke, så fred være med det, så prøver I bare igen efter et par dage.
Og ja, der ligger et tigerspring omkring de 12 uger, og det kan naturligt godt spille ind på den uro og ændring, som I lige nu oplever omkring jeres dreng. Han begynder at bruge sin krop mere bevidst, både sine arme og ben. Han begynder at kunne holde hovedet selv, drejer det bevidst efter lys og lyd. Han begynder også at få en anden fornemmelse for rum og omgivelser. Han skelner mere og mere mellem, om I er hjemme eller ude, ligesom han er bevist om, hvorvidt han bliver holdt af mor, far, bedsteforældre eller andre. Han er også stille og roligt bevidst om, at du kan fjerne dig fra ham, at I er adskilt, hvilket godt kan gøre ham mere tryghedssøgende, gøre at han græder lidt mere, og har ekstra meget behov for at blive holdt.
Fører man dette over på jeres situation, så kan det naturligt godt forklare, hvorfor han pludselig foretrækker slyngevuggen fremfor barnevognen og har brug for "white noise" mere end musik - det giver ham jo følelsen af at blive holdt, føle sig omsluttet, som hvis han er i jeres favn, og lyden er beroligende, fordi white noise også kan minde om din vejrtrækning, hjerterytmen osv.
Med hensyn til white noise, så er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at lyden ikke må afspilles alt for højt. Han bør ikke ligge med telefon eller bamse ved siden af sig. Men det kan bruges på afstand. Og med hensyn til afhængighed, så er det godt, hvis I kan undgå at have den hvide lyd tændt gennem flere timer, men slukker for lyden, når først jeres dreng er faldet i søvn - ligesom det er rigtig godt, at I en gang imellem prøver noget andet, som du skriver, for at se om det kan lykkes uden :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også har givet lidt ro og lidt klarhed med på vejen :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

