Annonce

Annonce

Svar: Rejse til Danmark


19. oktober 2005

Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej Tina

Hvor er det dejligt at du har børnene hos dig og de ikke skal i institution, nu hvor reaktionen på flytningen kommer:o)

Med hensyn til at se dagplejer, familie og venner, så synes jeg I skal gøre dette. I skal naturligvis planlægge besøgene, så det hele ikke ligger oven i hinanden, men der er efter min mening ikke grund til at holde børnene væk fra tingene.

Det er dog nok meget vigtigt, at I hele tiden er sammen med jeres børn og således ikke lader dem passe af andre i den periode I er i Danmark. Især Andreas lyder til at have behov for at vide at I er der og ikke forlader ham.

Det er altid en god idé at bekræfte børn i de følelser de har. Det er således rigtig vigtigt at I, når Andreas savner Danmark og synes at noget er svært, medgiver at det forstår I godt. Det er en god idé at sige "jeg kan godt forstå du savner xx(dagplejer), hun savner også dig" eller "jeg kan godt forstå du synes det hele er dumt - jeg synes også det er lidt dumt". Et eller andet der direkte fortæller ham, at de følelser han har er okay. Netop dette er vigtigt i forhold til f.eks. at sige "hold nu op med det pjat, nu bor vi her og sådan er det!" eller lignende. Det dur ikke.

Derudover vil det være en rigtig ...


Annonce

... god idé at I sender en tegning eller et lille brev til dagplejeren og til familien i Danmark. Det vil sikkert kun skabe glæde og kommer der svar tilbage, vil Andreas blive rigtig glad for dette. Så bliver han også bekræftet i at de stadig væk er der og ikke er 'blevet væk'.

Det er også en rigtig god idé at få taget nogle billeder af såvel dagplejer, familien, og måske omgivelserne hvor I boede. Hvis I kan lave et lille album, som kun er børnenes, så kan de se på billederne af dem de kender og savner, og så føles de måske ikke helt så langt væk.

Det er en lang flyvetur og jeg kan godt forstå at I bekymrer jer om det, når turen derover gik dårligt. Det er dog ikke sikkert at det bliver på samme måde denne gang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Man kan i svære tilfælde give antishistamin (som en køresygetablet), det sløver lidt. Men det skal altid være i samråd med en læge og jeg vil ikke anbefale andet. Så du må kontakte lægen og hører, hvad han/hun vil foreslå jer.

Derudover må I prøve at finde nogle legeting, som man kan have med i flyet. Så børnene kan blive aktiveret lidt. Det kan være svært at finde noget, men tegneting, eller magnettavler kan være en mulighed. Og naturligvis bøger.

Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce