Svar: Svært at lægge amningen på hylden
Kære bekymrede mor
Jeg ser ingen problemer i at du ammer morgen og aften, men ikke ammer i løbet af dagen. Da Kristine og du selv lyder til at være glade for amning, så er der ingen grund til at ændre dette nu. Tværtimod tænker jeg at det vil være tryghedsskabende for hende og være en rigtig god måde at sige godmorgen og godnat på.
I takt med at hun nu bliver ældre og amningen nedtrappes til to gange dagligt, vil hun få plads til mere mad i maven, og samtidig vil det, at hun kommer ud og spiser sammen med andre børn måske motivere hende til at spise andet end hun gør nu. Samtidig vil hun så måske nå en alder, hvor hun selv begynder at vælge amningen fra. Dette sker hyppigt omkring hendes nuværende alder.
Det er dog også sådan at nogle børn (og mødre) er så glade for amningen at man sagtens kan amme i flere år. Det er der for så vidt ikke noget i vejen for, du skal bare vide at hvis du ammer meget længe, så skal du ikke regne med at din datter siger fra. Det vil være dig, der skal tage beslutningen om at nu skal amningen stoppe og så være konsekvent omkring dette.
Lige nu synes jeg dog at du roligt skal fortsætte amning, da det vil være godt i indkøringsperioden. Samtidig vil det også være en god mælkekilde for dit barn, som jo fortsat er en lille pige. Og så må du se hvad tiden bringer og hvad der virker bedst for jer. Du kan ...
... f.eks. amme hende til hun er ca 1 år, her er hun så 'kørt ind' i dagplejen og har sikkert vænnet sig til at dagen forløber anderledes end tidligere.
Hvis hun i dagplejen vænner sig til at falde i søvn og få middagslur uden amning, så kan du prøve at overføre samme rutiner til hjemme og på den måde få afsluttet amningen der.
Ved et års alderen kan hun også fint nøjes med komælk af kop, en portion yoghurt og lignende. I alt skal hun på det tidspunkt have ca 500 ml mælk/mælkeprodukt dagligt.
I takt med at hun trapper amningen ned til 2 gange dagligt, så indretter din mælkemængde sig på dette. Det vil kroppen gøre helt af sig selv. Det vil være langt at foretrække fremfor at stoppe helt fra den ene dag til den anden.
Lige med hensyn til grøntsagsmos, så lad hende spise grøntsager i stykker, som hun kan sidde med. I det hele taget kan det hjælpe på appetitten og lysten til mad at spise med fingrene. Hun kan også få kogte ærter, og majs, som appellerer til synet i farverne og som hun kan spise med 'pincetgreb'.
Prøv at lave mad, som smager af noget. Det må gerne krydres lidt med oregano, timian, ost og lignende. Også sovs med lidt smag kan du lave. Hvis hun kan lide lasagne og bolognaise på glas, så kan hun sikkert også lide det, hvis du laver det selv? Prøv med pastaskruer, som hun selv kan sidde med.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

