Brev:
Far kan ikke putte datter
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om du måske kan hjælpe eller give mig/os nogle gode råd.
Jeg er en far til en glad, intelligent omsorgsfuld pige på næsten tre år, og en lille ny dreng på næsten en uge. Jeg står i et kæmpe dilemma, hvor vores lille datter på næsten tre år er blevet "morsyg".
Vi har indtil nogle uger siden altid kunnet putte vores datter skiftevis, vi har kunnet skifte hende, give hende tøj på og det hele var sådan set på lige fod mellem jeg og mor. Selvfølgelig var der perioder, hvor mor var bedst eller far var bedst.
Vores problem startede nogle uger inden lillebror kom til verden med at hun ikke ønskede jeg puttede hende. Derfra blev det værre og værre. Den dag idag er det kun mor der skal putte hende. Hvis jeg prøver skriger hun, græder, kaster sig rundt, råber mor mor heletiden, far gå ud, slip mig, fægter med armene og meget mere. Jeg prøvede en aften, men blev nødt til at stoppe efter en halv time, da det blev ubehageligt for jeg, mor og vores datter. Jeg har gør nærmest alt, men ingenting lykkes. Det er især hårdt for mor, da hun ammer lillebror og ikke kan være tilgængelig som hun plejer.
Derudover vågner hun en eller to gange om natten. Dette har hun altid gjort, hvor vi har givet hende sutten, en tår ...
... vand eller trøstet hende og sovet videre. Dette kan jeg dog heller ikke, da hun begynder at græde hvis det er mig og hun skriger grædende mor mor igen, ligemeget hvad jeg prøver.
Bare det at give hende tøj på eller skifte hende ble kan være en kamp.
Hun er altid blevet puttet i hendes egen seng men om natten kom hun indtil os og sov imellem os. Dette stoppede også for nogle uger siden, hvor hun ikke gider det mere.
Hvis vi er lidt selvkritiske så har vi måske givet hende for mange valgmuligheder igennem livet, og hun har nærmest fået hvad og hvordan hun ønskede, pga den uendelige kærlighed man nu har til ens børn. Udover i hjemmet er hun velopdragent og f.eks har bedstemor aldrig problemer med at putte hende.
Mor kan heller ikke bare gå ud af huset, hvor jeg kan putte hende pga lillebror. Jeg er ret sikker på putningen vil være anderledes, hvis hun ikke var hjemme. Så plejer der aldrig at være noget. Jeg kan dog heller ikke bare putte hende med tvang, gråd og skrigeri, eller er det det man skal?
Vi er blevet enige om at det er nu vi bestemmer (meget mere end hvad vi har gjort hidtil) og hun ikke skal have for mange valgmuligheder.
Jeg håber du måske kan hjælpe os med nogle råd, for vi er ved at blive lidt desperate.
Hilsen Far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder