Annonce

Annonce

Svar: Afvænning af opvågningsflaske/flasker


10. april 2022

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt at høre, at jeres datter lyder til at stortrives på alle måder og være igang med en rigtig god og sund udvikling :)

Der sker udviklingsmæssigt meget med jeres datter nu, og hun oplever rigtig meget i løbet af dagen, når hun er i vuggestue - og det lyder som om, at flasken hjælper hende med at finde ro, koble fra og finde ind i søvnen. Det er naturligvis helt okay - også fordi hun trods alt ikke er ældre, end hun er. Det er mit indtryk, at de fleste børn stopper helt med flasken, når de er mellem 13-15 måneder gamle, så I har stadig nogle måneder at løbe på, og der er ingen grund til at gå i panik :) Og samtidig så drikker hun ikke særligt store flasker - 120 + 60 ml er ikke en stor mængde...

Det kan sagtens være sådan, at I stopper med flasken om aftenen først. I mange familier fungerer det rigtig godt at stoppe med aftenflasken. Det er lettere at sætte noget andet i stedet her - godnatgrød, putteklud, godnatsang osv. Og hos jer lyder det faktisk som om, at det godt kan være en løsning at vænne hende fra aftenflasken først - også fordi det godt kan være, at hun af sig selv vil fravælge natflasken, hvis hun vænnes til slet ikke at behøve flasken for at falde i søvn. Det er bestemt et forsøg værd og rigtig godt tænkt:)

Ellers er løsningen ofte at trappe ud af flaskerne. Ikke give hende vand eller fortynde mælken, men i stedet give hende mindre og mindre, så hun til sidst helt kan undvære. 60 ml i natflasken er dog ikke ret meget, så det er svært at skære ret meget fra, men I kan godt forsøge, om det kan lade sig gøre. Samtidig kan I så indføre putteklud, kærtegn, beroligende ord, natsang osv. som hun så kan beroliges og betrygges med, når hun vågner og som på den måde kan ...


Annonce

... erstatte flasken på sigt. Hvis hun falder i søvn med netop disse ting om aftenen (og også gerne om dagen), så vil det højst sandsynligt være lettere også at bruge dem om natten og dermed slippe flasken om natten helt.

Jeg tror umiddelbart ikke, at det løser sig fuldstændig selv. Selvom hun 3 ud af 7 nætter ofte helt kan undvære natflasken, så vil det højst sandsynligt hjælpe hende, hvis I arbejder på, at hun om aftenen falder i søvn uden, og at I både aften og nat forsøger at sætte en substitut i stedet (putteklud, kærtegn, beroligende ord, godnatsang).


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal ikke bruge 2 timer om natten med gråd, det har ingen af jer glæde af, og der er som sagt tale om en meget lille flaske. I skal naturligvis sikre jer, at hun får nok at drikke hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge mælk om natten, men det lyder ikke umiddelbart til at være et væskebehov. Hvis det senere viser sig, at hun rent faktisk er tørstig om natten, så kan hun på sigt få en drypfri kop med vand hos sig i sengen og kan så lære selv at drikke vand, hvis hun vågner og er tørstig - men allerbedst er det dog, hvis I kan vænne hende til slet ikke at behøve væske om natten, og det tænker jeg, hun nok skal lære på sigt.

Så prøv at se om I gradvist kan ændre vaner, skrue ned for mængden af mælk, så hun på den måde gradvist vænnes til helt at undvære - det gælder faktisk både aften og nat. Og se så om ikke hun hen af vejen stille og roligt vil kunne undvære flasken selv. Som I beskriver situationen, så synes jeg, det lyder som om, at I godt kan skabe gradvise ændringer, som vil fungere for jer alle tre, og der er ikke grund til at fjerne flasken fra den ene dag til den anden eller grund til at gøre det til en kamp :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce