Svar: Urolig nat
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Jeg kan godt forstå, du synes, det er hårdt. Du er alene med din datter, og det kræver rigtig meget overskud, at lillepigen pludselig bruger 1-2 timer hver aften på at falde i søvn. Det er tid, som du naturligt har brug for at have for dig selv.
Der kan være flere ting, som spiller ind. Det ene er naturligt alder og udvikling. Netop omkring halvandet års alderen, så vil mange børn komme ind i en periode, hvor de både har svært ved at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen, og hvor de også ofte har svært ved at sove sammenhængende, når de endelig sover. Det er ofte værst i 18-20 måneders alderen, men kan sagtens ses lidt før og efter.
Det skyldes, at børn i den alder begynder at få lidt farefornemmelse og lidt fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men faktisk også kan være farlig og give modstand. Din datter oplever det fra dig i løbet af dagen, hvor du siger mere nej og holder fast i hende, end du tidligere har gjort. Hun oplever det også fra andre børn, som tager legetøj fra hende, skubber til hende, nogle bider måske.. Og hun oplever også, at hun selv motorisk pludselig kan kravle højt op, men ikke selv komme ned. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og dermed sværere søvn.
Når søvnen bliver påvirket, så er det fordi, det er svært at koble fra, svært at give slip på dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, så man er fyldt op med oplevelser og forskellig modstand i løbet af dagen. Og når søvnen påvirkes om natten, så er det fordi drømmeaktiviteten er større, der er mere at bearbejde og derfor også nogle gange voldsommere drømme. Nogle børn vågner med skrig om natten i denne alder...
Det kan her være en god idé, hvis du kan tale dagen lidt igennem med hende. Fortælle hende historier om dagen, som hun kan genkende og på den måde få bearbejdet lidt af alle oplevelserne, så hendes tankemylder bliver mindre.
Noget andet, som også kan spille ind er naturligt hele dagens rytme. Du fortæller, at hun er begyndt at forlænge sin middagslur, så i stedet for at sove 1.5-2 timer, så sover hun nu 3-3.5 time. Det er helt naturligt, for når hun sover senere end hun plejer og når nattesøvnen er mere afbrudt end den plejer at være, så har hun netop brug for at sove det mere om dagen. Dagssøvnen reparerer på den manglende og dårlige nattesøvn og det er derfor rigtig godt, at hun er i stand til at sove så godt om dagen. Men, det er naturligt uhensigtsmæssigt, hvis det bliver hendes nye rutine, så hun får en rytme ind, hvor hun begynder at sove så meget hver dag og dermed afkorter nattesøvnen.
Selvom hun samlet set får sit søvnbehov rigtig fint dækket, så fungerer det jo ikke for dig, hvis hun sover for sent om aftenen, og det betyder, at det kan være ...
... nødvendigt, at du vækker hende fra middagsluren, så hun ikke står alt for sent op af den og derfor naturligt vil være parat til at sove ca. 5 timer efter, at hun har sovet til middag. Så selvom hun som udgangspunkt ikke skal vækkes, fordi dagssøvnen reparerer på nattesøvnen, så er det samtidig vigtigt, at hun ikke pludselig vender helt rundt på rytmen, så du skal forsøge at finde balancen her.
Det betyder dog også, at du skal finde det rette puttetidspunkt om aftenen. Hvis hun ligger vågen i 1-2 timer, så er det vigtigt, at du ikke putter hende, før hun er parat til at sove - modsat - så skal hun måske puttes lidt tidligere, for hvis hun når at blive overtræt, så kan det også være svært for hende at falde i søvn. Derfor kan du måske prøve at holde dig til at putte hende efter f.eks. 5 timers vågenhed og se om det gør en forskel hos jer...
Holder I påskeferie nu? Så skal du måske også se lidt på hele dagens rytme her. Du skriver, at hun ofte sover tungt en time, før hun vågner op om morgenen, og måske nyder I lige nu, at I kan sove lidt længere end I gør til hverdag.. hvis det er tilfældet, så rykker hele hendes rytme sig, og hun vil naturligt så sove senere hele dagen igennem og også gå senere til ro for natten. Derfor kan det være en god idé at holde fast i jeres hverdagsrytme, selvom I har påskeferie.
Det kan også være en god idé at indføre et bad om aftenen i en periode, det må gerne ligge en time før putining og må gerne afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Derefter må hun meget gerne få et godnatmåltid og noget at drikke, så du er sikker på, at hun er fyldt godt op til natten. Hvis hun føler sig godt fyldt i maven, så vil hun måske bedre kunne finde ro og falde i søvn.
Du nævner, at hun lige nu har ekstra tunge tissebleer, måske hænger dette sammen med, at I har påskeferie, og at du naturligt måske er mere opmærksom på, at hun skal drikke tilstrækkeligt hele dagen, så hun faktisk får mere væske nu, end hun måske gør, når hun er i dagpleje....
Jeg synes, det er rigtig fint, at du forsøger at holde fast i, at hun skal puttes i egen seng, da hun altid har sovet her, og da det er vigtigt for dig, at hun fortsat kan dette. Det lyder som om, at hun godt vil kunne det, når blot du finder det rette tidspunkt, hvilket naturligt afhænger af dagens rytme, hvornår hun er stået op fra middagslur osv.
Derudover skal du holde fast i, at hun er urolig og ikke ulykkelig. Som jeg læser dit brev, så karter hun rundt og kan ikke finde fysisk eller mental ro, men hun græder ikke - og når hun gør, så kan du hurtigt berolige og betrygge hende igen. Hun lyder derfor til at være okay, selvom det er hårdt :)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

