Svar: Pludselige tics
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Nu kan jeg jo ikke se din dreng og derfor ikke se de pludselige bevægelser eller tics, som du oplever, at han laver. Men ud fra din beskrivelse, så lyder det lidt som om, at han får en kuldegysning, hvor han ryster lidt med hele overkroppen - det er meget normalt og kan både skyldes, at han måske fryser lidt og derfor skal have en ekstra trøje på, eller måske fordi det er spisetid, og han har brug for at få lidt mad. Det kan også ske hvis han er "ophidset", fordi der sker noget spændende...
Hvis du oplever tics hyppigt og på en måde, hvor du bliver bekymret f.eks. hvis tics'ene gentages, og du ser tics i form af kast med hovedet, ryk af skuldrene eller forskellige grimasser, eller hvis du oplever, at din dreng virker ukontaktbar samtidig med, at hans krop på en eller anden måde bevæger sig i ryk - så skal du kontakte jeres læge.
Det er altid lettest at vurdere, hvad der er tale om, hvis man kan se det. Prøv derfor at have din telefon parat, i håb om at du kan nå at optage det, når det sker, så du kan vise det til jeres læge. Som sagt lyder det umiddelbart normalt.
Med hensyn til at få et shock, eller blive forskrækket, så er dette helt normalt. Der opstår rigtig mange lyde, som din dreng ikke er forberedt på og derfor ikke ved, hvad er - så hvis du tænder for støvsugeren, en røremaskine eller lignende, så forbered ham på at det sker ved at sætte ord på "mor tænder lige for maskinen, brum ...
... brum siger det" og hold øjenkontakt med ham imens, så han beroliges af dig, dine ord og din mimik. Hvis du taber et grydelåg eller en hund pludselig gør lige ved siden af ham eller lignende, så vil han naturligt også blive forskrækket - også her vil det være rigtig godt, at du sætter ord på "hov, kom der lige en høj lyd, det var ikke rart, sååå skat, det er helt okay" eller lignende, så han igen og igen beroliges af dig, dine lyde, din ro.
Når børn rør sig ved øret, så kan det faktisk skyldes alle de ting du nævner: Han kan være træt, han kan have opdaget, at han har ører, han kan være ved at få tænder, han kan også have ondt i øret... Hvis han har ondt, så vil han ofte reagere med ikke at kunne sove og vil vågne, når han har ligget ned lidt. Han vil ofte også være forkølet, og hvis du trykker let foran øret (foran det der hedder tragus, det vil sige stedet, hvor kinden går over i øret), så vil det ofte gøre ondt, hvis han f.eks. har mellemørebetændelse.
Hvis du mistænker, at han kan have ondt i ørene og måske mellemørebetændelse, så vil det være rigtig godt, at du får jeres læge til at tjekke hans ører. Du kan også få en tid hos en øre-næse-hals-læge. Hvis han har mellemørebetændelse, så vil han dog ud over at tage sig til ørene ofte også have feber, være forkølet, have nedsat appetit, være ekstra pylret, grædende og som sagt protestere over søvn...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

