Brev:
Sutteklud og sove i sin egen seng

Kære Helen
Vi har lige nu to udfordringer vi ønsker at arbejde på, vedrørende vores dejlige dreng "V":
- At vende ham af med at bruge min mands og mine hænder som "sutteklud" når han skal sove om aftenen og når han vågner om natten
- At vende ham til at sove i sin egen seng, hele natten igennem.
Først lidt baggrundsinformation.
V er sund og rask, går i vuggestue og trives godt i sin hverdag. Han har en storebror på 3,5 år og bor ellers med hans far og mig. Han har nogle relativt lange dage i vuggestuen (ca kl 8.15-15.45), men vi forsøger at holde ham hjemme en gang imellem, som oftest en dag hver anden uge. De rapporterer om en glad og tilfreds dreng i vuggestuen, hvilket vi også ser herhjemme.
Søvn:
V har altid været meget nem at putte til lur, og han sover nu typisk 2-3t middagslur, ca kl 11.30-14.00. Han spiser i øvrigt også godt. Nætterne har han altid været meget mere livlig end sin storebror, og nu har vi et stort ønske om at få ham over i hans egen seng, som står lige ved siden af vores. I perioder uden sygdom eller andre udfordringer, har vi stort set altid kunne putte ham i hans egen seng, og så kommer han over til os i løbet af natten. For noget tid siden så det ud til at gå godt, og han havde en kort periode hvor han først kom over til os ved 2-3-tiden. Så blev han syg, og nu er det som om vi er slået helt tilbage. Han bliver puttet i vores seng og sover der resten af natten.
Hænder, sutteklud og tryghed:
Vores andet problem er, at vi aldrig rigtig har kunne få ham til at bruge sutteklud eller bamse. Han har nærmest siden fødslen haft en sutteklud tilgængeligt (en t-shirt jeg har sovet med), men på et tidspunkt gik det op for os at han brugte vores hænder som overgangsobjekt. Vi tænkte i lang tid ikke over det, men sad blot ved hans seng og holdt ham i hånden indtil han faldt i søvn. Vi havde en kort periode hvor han lærte at falde i søvn selv, i sin egen seng, uden hænder, men så faldt vi, som nævnt ovenfor tilbage igen, ...
... ifbm en sygdomsperiode.
Problematikkerne lige nu:
1) Kan vi stadig nå at indføre et overgangsobjekt, og hvordan gør vi? Og har han brug for det, eller kan han føle sig tryg uden? Han viser meget lidt interesse hvis vi forsøger at lægge noget andet ned til ham, og jeg tænker umiddelbart at sove-t-shirten stadig er det bedste bud, da han kender denne og ved at det er hans.
2) Det føles så hårdt og akavet at gemme sine hænder for ham, for at han skal vendes af med at holde dem? Han elsker nemlig også at sidde og holde i hånden om dagen. Skal vi måske blot skelne mellem dag og nat?
3) Hvordan gør vi når vi skal vende ham til at sove i sin egen seng - helst hele natten igennem?
4) Kan vi normalt forvente af en dreng på hans alder, at han skal kunne sove uden os, enten i sin egen seng eller på et værelse sammen med storebror?
5) Vi overvejer at lave et fællesværelse til de to drenge. Vil det være nemmere for ham at lære at sove i sin egen seng, hvis det er i et andet værelse og sammen med storebror, og ikke så tæt på vores "fristende" voksenseng? Eller vil det være en blødere overgang for ham først at lære at sove i sin egen seng ved siden af vores?
Overordnet er det bare langt sværere at "bryde båndet" til V end det var til hans storebror, da V er enormt glad for vores kropskontakt og helst ville ligge ovenpå vores ansigter hele natten, hvis han fik lov! Jeg har også tænkt på om hans natteaktivitet er resultat af for lange vuggestuedage. Og samtidig hører man jo om rigtig mange andre børn, der også har lange dage. Og han trives jo godt dernede, med trygge og meget kompetente pædagoger.
Som tillægsinformation kan jeg sige at V er meget tryg ved både min mand og mig men, at han stort set altid søger mig foran min mand, hvis jeg er tilgængelig.
Jeg håber du kan give nogle fifs til hvordan vi kan arbejde på ovenstående på en tryg måde for V. Vi vil bare ikke ud i en brutal "kold tyrker", som V føler sig utryg ved!
Mange hilsner, Mari
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.