Annonce

Annonce

Brev:

Vågner 10-20 gange om natten med gråd og skrig


19. april 2022

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vågner 10-20 gange om natten med gråd og skrig

Kære Helen

Jeg har en datter på nu 12 måneder. Hun har i hele sit liv kun sovet 4 timer i ét stræk en håndfuld gange. Ellers sover hun højst 1,5 time ad gange. Søvnunderskuddet er nu så stort, at det har indflydelse på min kæreste og jeg – og vores datter! Hun bliver afleveret kl. 11 i vuggestue, da pædagogerne vurderer, af hun simpelthen ikke har gavn af de første timer dernede, da hun er så træt ovenpå natten. Jeg er heldigvis jobsøgende lige pt og kan derfor ’tillade’ mig at aflevere hende senere. Men det varer jo ikke ved og generelt er presset for søvn er nu så stort, at det påvirker hele vores familie.

Under barslen har jeg været til både børnelæge, egen læge, kranio-sakral terapi og osteopat for at se om der var noget fysiologisk, som kunne være galt. Men hun er heldigvis sund og rask! Indtil for nylig har hun fået en del flasker om natten, da hun således ville sove ca. 2 timer i stræk. Som de fortvivlede og trætte forældre vi er, så tog flaskeforbruget overhånd om natten i håbet om at få lidt sammenhængende søvn.

Vi har nu langsomt udfaset alle flasker på nær ”godnatflasken”, som hun får efter natgrøden om aftenen. Hun har taget afvænningen fra flaske okay og får nu kun vand om natten. Dog sover hun stadig helt forfærdeligt! Når jeg blot giver hende sutten, hjælper hende med stillingskift, beroliger osv., kan hun være vågen op til en time eller halvanden med skrig, grød og store tårer ned af de små kinder. Sådanne seancer forekommer ofte mange gange hver nat. Derfor tror jeg, at hun måske har fået en vanebetinget afbrudt søvn, måske grundet flasken som søvnassociation?

Hun vågner ofte hver 30. Minut i et skrig. På slemme nætter er hun gerne vågen med gråd 20 gange. Hun græder, skriger, kaster sig tilbage og bakser med armene og er helt utrøstelig. På ”bedre” nætter skriger hun primært mellem kl. 01-03. Men her er det så fulde 2 timer, hvor hun er helt utrøstelig. Ofte ender nætterne med, at vi går hvileløst rundt i stuen med hende enten i bæresele eller i armene indtil hun falder til ro. Eller at ...


Annonce

... min kæreste må ud og gå med barnevognen midt om natten for at få hende til at sove. Tænder man lyset og vækker hende rigtigt, så er hun glad og legende. Hun er ofte let at putte og falder hurtigt og meget fredfyldt i søvn – indtil de første opvågninger melder sig.

Vi har læst en del bøger – inkl. din bog om søvn. Derfor har vi også indtil videre selv prøvet:
- Tyngdedyne
- Færre/kortere lure i løbet af dagen
- Bad inden sengetid
- Trykmassage
- Aftengrød
- Senere puttetidspunkt
- Tidligere puttetidspunkt
- Køligt værelse inden sengetid
- Lys om natten
- Mørklægningsgardiner
- Babymeditation
- Mange sutter i sengen, så hun selv kan finde dem
- Hævet hovedgærde
- ’Stilletid’ ca. 1 time inden putning, hvor vi alle er stille og ingen vild leg
- Samsovning
- Sove på eget værelse
- Barnevognskassetten stående nede i sengen for genkendelighed, da hun sover dejligt om dagen i barnevognen

Intet af ovenstående har indtil videre virket. Vores daglige rutine ser således ud:

Kl. 06:00-06:30 – vågner og er glad
Kl. 06:30-08:45 – Havregrød, banan, mælk. Leger i stuen. Får tøj på. Tilbydes mere mad inden 1. Lur
Kl. 09:00-10:30 – Formiddagslur
Kl. 10:30 – Vækkes, tilbydes snack. Køres i vuggestue og er glad
Kl. 11:00 – Vuggestue
Kl. 13.30-15:30 – Eftermiddagslur
Kl. 16:30 – Hentes fra vuggestue, tilbydes snack
Kl. 18:30 – Aftensmad
Kl. 19:00 – Bad
Kl. 19:30 – Aftengrød og flaske (220 ml)
Kl 19:30-20:00 – Godnathistorie og putning

Vi er nu så tyndslidte, at vi næsten ikke kan hænge sammen længere. Det påvirker vores parforhold, min kærestes uddannelse, vores familieliv og trivsel. Hvad er det vi gør forkert? Har vi overset nogle ting? Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende til en bedre søvn? Det gør så ondt på os, at se hende så ulykkelig og træt.

Jeg håber inderligt, du kan hjælpe. Jeg ved, at 'kroppen husker', så hendes krop derfor er vant til at vågne op, men jeg synes, at vi skaber trygge og goder rutiner og ritualer omkring hende – og har gjort det længe.

Kærlig hilsen
Vibe

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce