Svar: Kemi i færdigmad
Kære mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller omkring Furan i babymad, og jeg vil naturligvis gerne svare på dette :)
Fødevarestyrelsen skrev blandt andet i 2019 på Facebook: "Køber du færdiglavet babymad eller laver hjemmelavet mad til senere brug - så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du altid tager maden ud af glasset, dåsen eller tuben og varmer den let op til ca. 40 grader, inden du giver den til dit barn.
Årsagen er, at der kan være dannet det kemiske stof "furan" i maden under tilberedningen. Heldigvis fordamper en betydelig del, når du tager maden ud af emballagen og varmer den let op.
Rådet om at tage maden ud af emballagen, inden du varmer den op, gælder kun for mad, som indeholder kød. I grød og frugtmos er indholdet af furan mindre, og det behøves derfor ikke at blive opvarmet.
Furan i høje doser kan være skadeligt for ...
... dyr. Der mangler forskning i forhold til, hvordan furan påvirker mennesker. Småbørn kan dog være særligt udsatte for furan i høje doser, fordi de kan få meget af stoffet i forhold til deres vægt".
Ud fra dette, så kan du altså godt give din dreng færdigmad på glas og klempose, og hvis det indeholder grød og frugtmos er behøver det ikke blive opvarmet. Du kan derfor medbringe dette, når I er på tur, og du ikke har mulighed for at opvarme.
Hvis I er hjemme eller du er et sted, hvor der er mulighed for at opvarme maden, så bør du tage maden ud af glasset, dåsen eller tuben og varme det op til 40 grader - hvis det indeholder kød. Frugtmos behøver ikke blive opvarmet. Grød tænker jeg smager bedst, hvis det er lunt, og derfor ville jeg give varm grød hjemme og servere det i en tallerken og med en ske - men det handler mere om smagen og serveringen end om furan :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

