Brev:
Skuffet over systemet
Kære Helen
Min skønne datter er startet i børnehave d. 1. maj. Den første uge gik med indkøring, næste prøve at få hende til at sove og denne har hun så været syg og kommet tilbage i dag.
Hun er utrolig tillidsfuld og glad. Hun siger "alle mine venner" om de nye legekammerater. Hun løber hen og leger med alle, børn og voksne. Samtidig har hun svært ved at holde fokus dernede og løber fra ting til ting.
Nu vil de søge om midler til "tidlig indsats". Og her gik jeg og var så stolt af min datters tillidsfulde, glade væsen. De kalder hende "fuldstændig ukritisk", men det genkender jeg ikke. Hun er nemlig rigtig god til hurtigt at bedømme folk. Hun kommunikerer ikke med "urolige" mennesker i Brugsen og hun snakker glad og gerne med andre. Ligesom hendes mor - ja hun har det ikke fra fremmede.
Når hun ikke ved hvad der skal ske, så bliver hun urolig. Herhjemme kan hun sagtens sidde og lege med noget længe. Men hun bliver urolig og kan finde på at slå for opmærksomhed hvis hun ikke ved hvad der sker.
Jeg har været i et psykisk voldelig forhold med hendes far, græd hver eneste dag gennem graviditeten og indtil jeg bad ham pakke sine ting sidste år. Han kører stadig på mig. Hun ser ham hveranden weekend og det er rigtig svært ...
... for mig. Hun reagerer når hun skal derhen og kommer hjem.
Hendes liv er også blevet noget forstyrret af først far der flytter og så fik jeg lillesøster i september. Jeg får en masse hjælp til at bearbejde det hele og det føles som om mit liv bliver bedre dag for dag.
Jeg er så stolt af min lille, skønne datter. Trods der sker trælse ting, bevarer hun sit gode humør og elsker bare at være til. Hun er sød, imødekommende, fantasifuld, utrolig modig. Selvfølgelig bliver hun også ked af det eller sur engang imellem, men ikke noget kram og kærlighed ikke kan ordne.
Det er svært når nogen siger der er noget så "galt" med ens datter som man ikke selv ville ændre. Jo, mere ro i børnehaven så hun selv kan følge med ville være dejligt. Hun er opmærksom på på alle de ting der sker omkring hende og vil gerne være med i det hele.
Hvordan vender jeg dette konstruktivt? Hvordan "hjælper" man hende bedst? Jeg føler det helt ærligt som et overgreb på hende og hendes natur. Altså, hvis hun ikke var sød overfor andre, men det er hun jo. Selvfølgelig kan hun også blive ked af det når en tager en gynge, men det skal de vel også lære er sådan det foregår der? Jeg har ikke lyst til at ændre på hende. De kan så hurtigt blive små voksne.
Hilsen
mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.