Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer med søvn - 5 uger gammel


21. maj 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Kæmpe stort tillykke med den lille pige, og velkommen til :) Det er rigtig godt, du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig/jer.

Det lyder som om, at der er en sammenhæng mellem amning og manglende søvn, de to ting hænger nemlig ofte sammen. Og det lyder også som om, at I selv er ved at nå frem til den konklusion...

Det er korrekt, at jeres datter skal spise så længe ved et bryst, at hun får "desserten" med ud. Den federe mælk ligger godt i maven og giver ro, samtidig med at det er den mælk, som giver hende elastikker på arme og lår...

Når jeg læser jeres brev, så giver I mig lidt forskellige vigtige informationer:
- jeres datter er født 5 dage efter termin
- der har fra starten været udfordringer med amningen
- hun bliver ofte frustreret ved brystet, hun vil ikke tage fat, hun begynder at græde, selvom hun stadig virker sulten.
- hun kan være vågen i +5 timer timer mellem amningerne, og det lykkes bare ikke at få hende til at sove, selvom I forsøger at vugge, trille ture osv.

Spædbørn, som er meget vågne, er ofte sultne børn, og dette sammeholdt med jeres ammeudfordringer gør, at jeg tænker, at jeres datter har brug for mere mælk.

Det er vigtigt, at du ammer hende ca. hver 3-4 time, så hun får 6-8 måltider i døgnet. Hos jer nok 8 gange, hvis du skal have øget din mælkemængde lidt. Det vil være rigtig godt, hvis amningerne ligger som en del af hendes putteritual, og hun må gerne falde i søvn med brystet i munden og godt fyldt op med mælk.

Det er vigtigt, at du har en fornemmelse af, at du har mælk. Dine bryster skal føles tunge, og når din datter har spist hos dig, så skal brystet virke mere blødt og eftergiveligt. Din mælkemængde vil ofte føles størst først på dagen og mindre om aftenen, det er normalt. Det er også normalt, at der kan være forskel på mælkeproduktionen på venstre og højre bryst.

Når din datter spiser hos dig, så skal du kunne se og høre, at hun spiser med god rytme. I begyndelsen spiser hun hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk, og du skal kunne høre, at hun synker mælken. Du skal også kunne se mælk i mundvigene på hende, når hun spiser, og når hun slipper brystet. Hun skal virke mæt, glad og tilfreds, når hun slipper brystet og ofte vil hun falde veltilpas i søvn, når hun har ammet og spist godt.

Hun skal melde sig selv til måltiderne, og du lægger hende til brystet, når hun viser lyst. En gang imellem vil hun die kortvarigt og kun tage toppen af brystet, fordi hun på den måde slukker sin tørst, det er helt fint. De fleste gange vil hun dog die i længere tid og spise et ...


Annonce

... rigtigt måltid.

Hendes mave skal fungere godt. Afføringen skal være grødet og gul, og den kommer fortsat hyppigt. Hver gang hun ammer, så kommer der også noget ud. Hun skal også tisse 6-8 gange i døgnet (svarende til det du ammer) og hendes urin skal være klar.

Hun skal tage nok på. Mindst 200 gram om ugen, meget gerne mere.

Hun skal generelt virke glad, rolig og tilfreds. Hun spiser og sover, og når hun er vågen, så begynder hun nu at pludre og være mere og mere i kontakt med jer. Hun kan ikke være vågen i mere end et par timer af gangen, så skal hun have mad og sove igen. Men når hun er vågen, så vil hun nu være mere og mere interesseret i omgivelserne og i at kommunikere med jer.

Du skal overveje, om du kan ændre på dine amninger - hendes sutteteknik skal tjekkes, da det er vigtigt, at hun dier korrekt, hvis hun skal stimulere og tømme dit bryst tilstrækkeligt. Det er også godt, hvis du kan skifte mellem forskellige ammestillinger, da hun stimulerer og tømmer dit bryst forskelligt alt efter, hvordan hun er lagt til. Det er vigtigt, at hun dier hyppigt nok, samtidig med at hun også skal die længe nok til at få alle mælkens dele med ud.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder umiddelbart som om, at du fra starten har drøftet amningerne meget med din sundhedsplejerske, og at I derfor har nogenlunde styr på ammeteknik, ammestillinger, hyppighed af amning osv. Hvis det er tilfældet, og lillepigen trods alle indsatser stadig er så meget vågen og bliver irriteret på brystet, så lyder det som om, at I skulle prøve at supplere hende med en flaske. Det er vigtigt, at hun bliver fyldt op med mælk, så hun oplever at falde omkuld og falde i søvn - og så I oplever, hvad det vil sige, at have en pige, som mæt lægger sig til at sove.

Jeg ved naturligvis ikke, hvad I har af ønsker i forhold til amning. Og hvad planer I har lagt sammen med jeres sundhedsplejerske. Hvis amning er meget vigtig for dig, og du helst ikke vil give flaske, så kan andre ting også afprøves.. men lige nu lyder det faktisk som om, at jeres datter skal have mere mælk, og hvis flaske ikke skræmmer jer, så er det den letteste måde at supplere hende på, for at se om det kan give jer alle tre meget mere ro og måske glæde ved det hele...

Jeg vil meget gerne støtte jer i de valg i træffer, - det kræver dog lidt mere information at hjælpe jer helt her. Lige nu lyder det som om, at lillepigen har brug for mere mælk...

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om Amning & Flaske", der så vidt jeg ved, er den eneste bog, der behandler begge dele ligeligt :)

Glæder mig til fortsat at følge jeres lille familie.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce