Annonce

Annonce

Brev:

Ammerytme med mælk før lur


23. maj 2022

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Ammerytme med mælk før lur

Kære Helen

Min dreng er 7 måneder og 20 dage, og jeg har stadig svært ved at finde en god ammerytme til os.

Jeg fuldammer og supplerer ikke med flaske. Lige nu får han 1-2 gange skemad (mos) som supplement til amningen, men det er begrænset, hvad han spiser, og ingen ammemåltider er endnu blevet erstattet af skemad.

Jeg giver ham bryst før og efter hver lur. Jeg giver ham bryst før hver lur, fordi jeg har hørt, at babyer derved sover bedre. Det er ikke altid, at han spiser igennem før luren (jeg tænker, at det er fordi, han er træt), så jeg ammer ham igen efter luren. Er det en lang lur på 2-3 timer giver det god mening at amme både før og efter, fordi der ligesom går en god rums tid før og efter luren. Tager han derimod korte lure, er det som om, at han sjatspiser, og brystet bliver sjældent rigtig tømt eller fyldt. Der går således også kun 1,5-2 timer mellem amningerne, hvis lurene er korte.

Min sundhedsplejerske siger, at jeg omkring 6-månedersalderen burde amme ca. 8 gange i døgnet, men jeg var og er oppe på 9-12 gange. Jeg bør give ham først af det ene bryst, lade ham tømme det, og så give ham “dessert” af bryst nr. 2, hvis han stadig er sulten. Den metode er også ret svær at praktisere, når jeg ammer før og efter hver lur, men den har fungeret fint for mig før.

Han har haft nogle uger hvor han spiste mere om natten end om dagen, og der rådede min ...


Annonce

... sundhedsplejerske netop til at fortsætte med at tømme brystet og give dessert, så han blev ordentlig mæt i løbet af dagen. Nu er det vendt, og han spiser typisk tre gange i løbet af natten samt et morgenmåltid, når han vågner eller til at sove videre på. Om dagen tager han typisk en enkelt lang lur samt to korte på 30-40 min. Nogle gange fire korte. Det er forskelligt, om den lange lur er den første eller den anden i rækken.

Kan du hjælpe os med en god rytme, som giver mig ro? Jeg har tidligere prøvet kun at amme efter hver lur, og det gav ro i mit sind, fordi det var så enkelt at følge. Det opfylder dog ikke mit ønske om at give ham lidt mad at sove på. Hvis han tog en lang lur kunne han også ende med ikke at have spist i 4-5 timer.

Fordi jeg ammer ham så ofte, har jeg også svært ved at finde et tidspunkt, hvor han har lyst til skemad. Spiser han mos lige efter luren, er han typisk for sulten og vil hellere have bryst. Spiser han mos inden sin lur, er han oftest for træt. Da han bliver træt efter to timer er det også svært at finde et tidspunkt mit imellem, da han er mæt fra mælken, jeg gav ham efter luren. Han bliver ikke mæt af mosen, hvorfor jeg ammer ham umiddelbart efter mosen eller lige før næste lur.

Hvordan vil du råde mig til at få maden implementeret i min ammeplan? Lige nu er ingen ammemåltider blevet erstattet af skemad.

De bedste hilsner fra
Lucas mor :)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce