Annonce

Annonce

Brev:

Ny putterutine - 2 år, 3 mdr.


29. maj 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Ny putterutine - 2 år, 3 mdr.

Hej Helen

Jeg beklager på forhånd over, at mit spørgsmål nok bliver lidt langt.

Jeg er begyndt at blive meget frustreret over vores putterutine om aftnenen, men jeg har svært ved at få den ændret.

Du får lige lidt forhistorie: vores datter har altid været noget tid om at falde i søvn, og vi har vugget hende i søvn i armene til hun var 1,5 år. Det gjorde vi fordi hun ikke kunne falde i søvn selv og det var det der virkede.

Efter hun blev 1,5 år ændrede rutinen sig til at vi ligger sammen med hende i vores seng og når hun så er faldet i søvn bære vi hende over i sin egen seng, som står ved siden af vores. Vi hører også beroligende musik imens og får en flaske med lidt vand.

Omkring jul opdagede vi hun havde væske på ørene og det fik vi væk ved at bruge næsespray. Det gjorde selvfølgelig hun hørte bedre og hun begyndte at blive rigtig bange når der kom lyde fra naboen osv. så derfor har vi ikke kunne få hende til at falde i søvn i sin egen seng. Hun har haft brug for at ligge tæt op af os. Nu er det blevet bedre og hun har vendet sig lidt til lydende men kan godt stadig blive en lille smule utryg.

Det jeg er frustreret over er at jeg er alene med hende hver anden uge og nogle gange også weekend hvor jeg derfor putter hende hver dag. Og jeg er bare rigtig træt af at ligge og kigge op i loftet i op til 2 timer hver aften. Når der er gået 30 minutter begynder hun ofte at være ved at falde i søvn men så pludselig åbner hun øjnene helt ...


Annonce

... op og bliver frisk igen. Som om hun ikke vil overgive sig og kæmper for at holde sig vågen. Jeg forsøger at berolige hende med at ae, nogle gange synge, holde om hende, give hende lidt plads osv. men jeg føler bare vi har brug for en ny fast rutine.

Hun sover stadig middagslur. Der er hun også et stykke tid om at falde i søvn og nogle gange vil hun ikke sove når hun er hjemme. Men så er hun også rigtig træt om aftenen. Hun kan ikke undvære luren i vuggestuen. Jeg synes også hun kan virke irritabel om morgenen nogle gange som om hun ikke er kommet tidligt nok i seng. Men jeg kan ikke få hende til at sove før. Hun står op kl. 7-8 og sover kl. 21 om aftenen. Hun sover ca. 1,5 times middagslur.

Mit drømmescenarie ville være at hun kunne falde i søvn i sin egen seng (stadig ved siden af vores) mens jeg sad og læste for hende og holdte hende i hånden fx. Eller at jeg kunne putte hende i sengen og så gå lidt rundt og pusle med nogle ting lidt i nærheden mens hun faldt i søvn. Så jeg vil rigtig gerne at hun bliver tryg ved at falde i søvn i sin seng. Hun er også blevet tung at bære over når hun er faldet i søvn, så det kunne være rart hvis hun lå der fra start af. Jeg kan ikke lide at samsove fordi hun er faldet ned af sengen flere gange og vi sover mere uroligt når hun ligger oppe i vores seng.

Jeg håber meget du har nogle gode råd til os, så vi måske kan få noget motivation til at få ændret rutinen.

Med venlig hilsen
Den lidt frustrerede mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce