Annonce

Annonce

Svar: Samlejebevægelser


2. juni 2022

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sally

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er rigtig godt, at du har tjekket, at jeres datter ikke virker til at have ondt eller kløe, rødme eller lignende i skridtet eller bleområdet, for det skal naturligvis udelukkes :) Når det så er sagt, så lyder det faktisk som om, at jeres datter søger en genital stimulering.

Det er helt normalt, at små børn "grubber" sig eller onanerer. Vi ved i dag, at børn har en seksualitet, men at den er meget anderledes end voksnes - og når jeres datter gnubber sit underliv, - når hun sidder hos jer, i sin seng eller f.eks. i bæreselen, så er det sandsynligvis, fordi hun oplever det som en meget behagelig og dejlig følelse. Det er ikke fordi hendes kønsorganer er i fokus, og det er ikke fordi hun bevidst forsøger at tilfredstille sig selv på en seksuel måde - det er mere, fordi det føles rart og for hende er en dejlig sansemæssig oplevelse.

Du nævner, at det ofte sker i forbindelse med, at jeres datter er træt og udkørt, og det virker til at være en måde, hun finder ro på - du nævner også, at det sker flere gange om dagen. Når børn onanerer meget, så skal man være opmærksom på, om det gøres i situationer, hvor børn har særlig grund til at søge beroligelse - altså om noget stresser jeres datter. Derfor kan det være en god idé at medtænke, om I måske skal prøve at skabe tid til ro og fordybelse i hverdagen og måske hjælpe hende med at koble fra på en anden måde. Måske har hun brug for færre aktiviteter i hverdagen. Det kan også være, at hun vil have glæde af, at I giver hende lidt babymassage, smører hende med creme og lignende, som får hende til at slappe af i kroppen, og som samtidig giver hende en dejlig ro og fysisk kontakt og nærhed, som kan erstatte hendes behov for selvberoligelse via onani...

Det kan også være en god idé ...


Annonce

... at overveje, hvordan hun har det i dagpleje eller vuggestue. Gør hun det også der? Hvor tit gør hun det? I hvilke situationer gør hun det - er det f.eks. når der er meget larm og uro og derfor en måde for hende at "trække sig væk og skabe ro" - og hvordan reagerer dagplejer eller pædagoger på, at hun gør det - bliver hun afledt, får hun ekstra opmærksomhed, skæld ud eller....?

Det er som udgangspunkt normalt, at små børn onanerer eller finder det dejligt at "gnubbe" sig.. men det kan være problemfyldt, hvis barnet begynder at bruge det som en bevidst strategi til at finde ro - f.eks. hvis der er for meget støj, for meget uro, sker for mange ting, og hun føler sig stresset, hvis hun føler, at hun ikke bliver set, ikke får opmærksomhed osv. I givet fald er det vigtigt at give hende den nærhed og fysiske kontakt, som hun har brug for - så behovet for selvberoligelse kan træde i baggrunden og gradvist komme til at fylde mindre og mindre :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når I oplever, at hun gør det, så er det derfor super fint, at I forsøger at knuse, kramme, kysse, kilde osv. i stedet, så hun på den måde får masser af nærhed og tæt kontakt. Hvis hun protesterer over dette, så prøv at aflede hende ved at tilbyde hende noget at spise eller drikke, finde noget legetøj, en bold eller lignende frem, som hun i stedet kan blive optaget af. Så I skifter helt situation og på den måde får hende ud af det :)

I skal ikke sige nej eller begynde at skælde ud, det er vigtigt, at hun ikke oplever det, hun gør, som forkert. Derimod skal I blot forsøge at aflede hende og give hende opmærksomhed og hjælp til at finde ro på en anden og mere hensigtmæssig måde. Da hun ikke er ældre, end hun er, så er hun sandsynligvis forholdsvis let at få afledt og hjulpet videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :) Og rigtig god pinse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce