Annonce

Annonce

Brev:

Mælk, mad og søvn - 5 mdr.


26. oktober 2005

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Mælk, mad og søvn - 5 mdr.

Kære Helen

Jeg har en søn på præcis fem måneder. Han er en stor dreng på knap 9 kilo og 70 cm, som er glad, livlig, storgrinende etc. Altså jeg synes, det virker som om, han trives.

Men for en måned siden startede en del mad-hurlumhej, idet han fandt ud af, at det med at amme pludselig ikke var så interessant længere. Han blev alt fra ked af det, fornærmet til decideret rasende, hvis jeg lagde ham til brystet til trods for, at han var så sulten, at savlet løb ud af munden. Men bryst? Nej tak...! Jeg må narre ham ved at vente til han næsten sover eller til at han er ved at gå til at sult. Det har enkelte gange taget 8 timer...

Sådan er det til dels stadig. Meget frustrerende.

Vi begyndte derfor at give ham grød, og da han er en sulten herre kom han hurtigt op på tre måltider om dagen. Risgrød med frugt morgen, grøntsagsmos (typisk kartoffel gulerod) samt lidt frugtmos til frokost og majsgrød evt. med frugtmos til aften. Han spiser ½-1½ dl ad gangen.

Han bliver som regel ammet tidlig morgen (5-6-7-tiden) og så igen ved 11 tiden før han skal sove formiddagslur, kl. 16 og klokken 19.30, når han kommer i seng. Ofte igen kl. 22-23 og så igen kl. 03-04. Der indimellem kommer hans tre faste måltider. Så han spiser jo ganske ofte?!

Han vil aldrig have bryst efter han har spist og bliver meget vred, hvis jeg prøver. Kun i forbindelse med, at han skal sove og kun i meget rolige omgivelser, hvilket betyder, at hvis vi går ud i løbet af dagen, så spiser (ammer) han bare ikke.

Nogle dage spiser han enormt meget, andre dage stort set ikke. Hvis han afviser noget, er det dog som regel brystet. Derfor går min bekymring frøst og fremmest på, om ...


Annonce

... han får mælk nok?

Jeg laver hans grød på mælk, men kan på den måde får aller højest 1,5 dl i ham to gange dagligt. Det er svært at komme mælk i grøntsagerne uden at det bliver noget sjask, synes jeg. Jeg ammer ham vel i grunden en del, men ved jo ikke, hvor meget mælk han får på den måde. Og gælder den mælk for mad?

Han virker ofte skrupsulten kort tid efter en amning.

Han NÆGTER at tage flaske (også til min store frustration) og kan heller ikke drikke af hverken kop eller tudkop. Han bruger i øvrigt heller ikke sut.

Han vågner i øvrigt også en del om natten (3-4 gange) også efter dage, hvor han har spist enormt meget, så jeg tvivler på, det er sult?! Men måske tørst, fordi han ikke får nok at drikke om dagen?

Enkelte nætter kan han dog sagtens sove helt op til 6 timer ad gangen, men så er det fra 20-02. Aldrig derefter.

Mine spørgsmål er altså:
- Hvordan får jeg nok mælk i ham - helst om dagen?
- Kan jeg på nogen måde få ham til at acceptere flaske? (Tvang?!)
- Er amning stadig mad, eller er han for stor til at man kan regne det for mad - er det bare væske?
- Er han for lille til, at man kan "nægte" at amme ham efter midnat?
-Bør jeg opgive at amme, når han nu ikke er så meget for det? Eller er det egentlig ikke umuligt, når han ikke vil tage flaske.

Det frustrerer mig, at amningen skal være sådan en kamp, jeg føler, jeg nogle gange tvinger ham. Desuden ville jeg virkelig gerne have, han kunne sove bedre, idet han aldrig har sovet godt, og jeg har nu i fem måneder sovet typisk to timer ad gangen. Meget få gange fire timer...

Langt brev, mange spørgsmål. Håber du kan finde hoved og hale i det.

Venlig hilsen
Emils mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce