Annonce

Annonce

Svar: Putning om natten.


15. juni 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Nej, du gør bestemt ikke noget forkert, men jeg kan godt forstå, at du gerne vil bruge mindre tid på putning, og det er bestemt heller ikke godt, hvis putningen trækker ud i op til to timer hver aften - det har ingen af jer glæde af, heller ikke jeres datter :)

Du fortæller, at du er vokset op med svigt igennem din barndom, og det er derfor helt naturligt, at du gerne vil være der for din datter. Hun må ikke tvivle på, at du elsker hende, passer på hende, er der for hende og altid vil hjælpe hende! Derfor er det også rigtig godt, at du f.eks. har prioriteret tiden ved sengen om aftenen, men nu er det tid til at lave lidt nye rutiner, og det kan du sagtens gøre, uden at hun føler sig svigtet :)

Det er super godt, hvis du kan fortsætte med at sidde hos hende, læse en bog, tale om dagen der er gået, synge en sang, men jeg synes, du skal overveje, om du behøver ligge sammen med hende, eller om du måske skulle begynde at sætte sig op ved siden af sengen. Det kan virke meget voldsomt, hvis I ligger sammen, og du så pludselig rejser dig og går - og det kan nogle gange gøre, at hun begynder at holde sig vågen for hele tiden at holde øje med, om du pludselig forsvinder, og på den måde trækker puttetiden unødigt langt ud.

Det kan være en god idé med en puttebamse, slaskedukke, måske en aflagt t-shirt af dine eller lignende, så hun har noget, som hun kan putte og berolige sig med, og som fungerer som substitut for dig, når du ikke er der. Altså noget som giver hende trøst og ro og som måske minder om dig og derfor gør savnet lidt mindre, når I fysisk er adskilt. Putteklud og lignende kan også følge med, når hun passes af andre eller når far f.eks. putter hende, eller hun kan have den med i vuggestuen.

Der sker rigtig meget med jeres datters udvikling lige nu, og rigtig mange børn vil i 2.5-3 års alderen begynde at protestere mod søvnen. I den alder vil mange børn begynde at blive lidt bange for mørke, de protesterer over, hvis lyset bliver slukket, det er vigtigt for dem, at døren til værelset står åben, så de kan høre deres mor og far, fornemme, at de ikke er alene. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan have lidt beroligende lys på værelset - en vågelampe, som gør at hun kan orientere sig men med så svagt lys, at hun ikke bliver holdt vågen.

Hun har også en alder, hvor hun godt kan søge ekstra nærhed og tryghed. Hun har brug for at mærke, at I er der, passer på hende, og at hun ikke er alene. Hun har brug for at kunne fornemme, at hun kan komme ud til jer, kalde på jer osv. Derfor er det godt med en åben dør...

Og så har hun også en alder nu, hvor hun er meget bevidst om, at når hun sover, så sidder mor og far og hygger i sofaen. Måske er hun et par gange stået ud af sin seng og er kommet ind til jer, hvilket har bekræftet hende i, at I sidder og hygger uden hende. måske står der også en slikskål på bordet, som ikke var der, da hun blev lagt i seng. Og hun vil naturligt gerne være en del af det hyggelige, det rare. Hun har brug for at mærke, at hun er en del af dette, og hun vil derfor naturligt protestere, når I putter hende og går fra hende.

For at anerkende alle disse ting, så vil jeg anbefale, at du bruger stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at du stiller dig i nærheden ...


Annonce

... og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Du skal stadig starte putteritualet som nu med godnatlæsning og sang, men derefter så stiller du dig og laver noget praktisk. Hun skal kunne se dig fra sin seng, så hun ikke behøver rejse sig for at se, at du stadig er der. På den måde kan du vise hende, at der ikke sker noget spændende, der er ikke noget, som hun går glip af. Du kan også vise hende, at du har noget kedeligt at lave, når hun skal sove. Du kan give hende nærhed, småpludre med hende osv. og på den måde vise hende, at hun sagtens kan ligge i sin seng alene, selvom du ikke ligger der sammen med hende. Du kan på den måde lære hende at falde trygt i søvn på afstand af dig.

Hvis hun kalder på dig, så kan du sige "ja, jeg er lige her, mor står lige og stryger tøj" eller lignende, så hun hører, at du reagerer på hende og stadig er der for hende. Hvis hun rejser sig, så kan du sige "læg dig ned skat, sovetid nu, nat-nat", så hun hører, at det er det, du forventer af hende nu.

Stryge-tøj-metoden kan også bruges, når du vil gå til og fra, så hun lærer at være alene på værelset. Her kan du f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen", så går du kortvarigt ud og kommer tilbage med en skjorte i favnen. På den måde lærer hun, at det er helt okay at blive liggende i sin seng, og at du kommer tilbage efter kort tid, så hun kan være helt tryg.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover, så tænker jeg, at du og far måske også skal forsøge at skiftes om aftenen. Så når du har puttet og læst historie, så går du, og far kommer ind og siger godnat eller synger måske en sang - eller omvendt. Så hun stille og roligt vænnes til, at I begge to kan putte hende og naturligt siger godnat til hende, og at I begge tager del i putningen. Det kan være, at I skal starte med at skiftes til at "stryge-tøj" i nærheden og derefter måske gå over til blot at skiftes til at putte og gå frem og tilbage. Under alle omstændigheder må du gerne vænne hende til, at du ikke behøver ligge hos hende i ½ time eller mere, så tager far naturligt over :)

Det kan være rigtig godt at holde fast i, at I begge naturligt siger godnat. Så når far putter hende, så kan han sige "nu putter far dig, mor kommer og siger godnat om lidt", og når du putter hende, så kan du på samme måde sige "mor læser lige bogen, og så kommer far og kysser godnat". På den måde bakker I op om, at I begge naturligt kan putte og sige godnat til hende, og at det er helt okay, at den ene går og den anden kommer ind - og går igen :)

Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på hendes dagsrytme, og herunder hvornår hun står op, sover middagslur, og hvor lang middagsluren er, og hvornår hun så puttes. Det er godt, hvis hun kan stå op til samme tid hver dag, og hvis middagsluren også ligger nogenlunde ens. Hun vil sandsynligvis have behov for ca. 12.5 times søvn i døgnet, f.eks. fordelt sådan, at hun sover 2 timer til middag fra 12-14 og så sover ca. 10.5 times nattesøvn f.eks. fra 20 til 6.30... Står hun f.eks. senere op, eller sover hun længere middagslur, så vil dette naturligt påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen og kan også være en del af forklaringen på, hvorfor hun har svært ved at sove, når hun puttes.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce