Brev:
Putning af spædbarn

Kære Helen
Mange tak for dit tidligere svar om vores urolige morgener herhjemme. Vores pige er blevet meget mere rolig og tilfreds.
Desværre har uroen forplantet sig til om aftenen.
Vi plejede at lægge vores nu lidet over 10 uger gamle pige til at sove for natten omkring kl. 20, men den sidste måneds tid har tidspunktet for, hvornår hun vil sove rykket sig længere og længere, således at hun nu først ofte sover omkring kl. 22-23.
Vi prøver at gå op med hende i soveværelset omkring kl. 20, skifte hendes ble, rulle gardinerne for i soveværelset, hvorefter jeg ammer hende liggende, indtil hun falder i søvn. Nogle gange har hun brug for at blive vugget i vores arme efterfølgende også, og så gør vi selvfølgelig det.
På det seneste er hun dog blevet meget svær at få til at falde til ro både ved brystet og i vores arme. Hun har svært ved at tage fat om brystet, kan finde på at nægte, men virker samtidig for sulten til at sove. Hun har typisk fået mad senest kl. 17-18, og hun gør tegn til mad igen omkring kl. 19-20, men ...
... afviser som sagt nogle gange brystet. Jeg har både prøvet at amme hende først nedenunder og så gå ovenpå, og at trække den til kl. 20, men hun virker urolig lige meget hvad.
Vi bruger lang tid på at berolige hende, ofte falder hun kortvarigt i søvn undervejs ad flere omgange, men hun vågner hurtigt igen og er sulten. Og ofte lykkes det som sagt først at få hende til ro, mæt og glad omkring kl. 22-23.
Er det ikke lidt sent for en på hendes alder at falde i søvn?
Vi står normalt op omkring kl. 6.30-7, hvor hun hurtigt bliver meget træt igen med kun lige tid til at skifte hende, give hende tøj på og gå nedenunder i stuen.
Hun har siden fødslen haft et godt sovehjerte og er faktisk kun blevet sværere og sværere at få til at sove med alderen, gradvist og altid til det værre. Selvfølgelig har hun også haft et par tudeture om aftenen som helt spæd, men det fik vi til at gå over, da hun var omkring en måned ved at amme hende i søvn. Men det virker som sagt ikke rigtigt mere.
Vi håber, du kan hjælpe!
Med venlig hilsen
Nybagt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.