Svar: Skriger under amning
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I har en meget opmærksom og aktiv lille pige, og det er rigtig godt. Hun er igang med en sund og fin udvikling og rigtig mange forældre vil i 3-4 måneders alderen opleve, at deres børn kan få tendens til at "slatspise" lidt.
Hun har en alder nu, hvor hun er langt mere opmærksom på verden. Hun kan se længere og hun fornemmer tydeligt rummet, som I er i. Hun skelner nu tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i din favn, i fars favn eller i favn hos en fremmed. Hun følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun bruger også sig selv mere og mere både fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, og det betyder alt sammen, at hun meget let lader sig forstyrre, når hun f.eks. skal spise.
Det forløb du beskriver - at hun tager fat, dier, slipper, kikker sig omkring, tager fat i igen, dier, slipper igen, smiler til dig, tager fat og dier lidt mere, slipper igen og pludselig så drejes hovedet efter far, som kommer ind i stuen, og det er langt mere spændende at kikke efter ham, end det er at spise - det lyder fuldstændig aldersmæssigt normalt, og det behøver således ikke have noget at gøre med manglende mælk, men kan godt have noget af gøre med, at hun lige nu synes, det er sjovere at lege og opleve verden og mindre sjovt at spise...
Derfor er det rigtig godt, at du hjælper hende tilbage til brystet og nogle gange måske også går afsides med hende f.eks. lægger dig ind i soveværelset og ammer hende liggende på dobbeltsengen for nedrullede gardiner, fordi det kan hjælpe hende med at koble fra og bedre koncentrere sig - og dermed spise nok. Hvis hun slatspiser for meget dagen igennem, så kan du risikerer, at hun begynder at søge brystet ekstra hyppigt om natten, og selvom vi er enige om, at hun ikke skal sove 10 timer ...
... uden mælk, så behøver hun jo ikke pludselig melde sig hver anden time natten igennem, for her vil I alle tre gerne sove:)
Så prøv at holde hende lidt til brystet. Ikke sådan at du presser hende, men så du accepterer, at hun måske har brug for lidt pauser undervejs, hvor I lige bøvser lidt af, småpludrer og snakker lidt, og så prøver du at lægge hende til igen.
Normalt kan man med fordel skifte lidt mellem brysterne, men da du kun ammer fra højre bryst, så vil det naturligt ikke være muligt. Det behøver dog ikke være noget problem, du kan blot lægge hende til højre side igen, men i tvillingestillingen. Ved at starte i den traditionelle stilling og skifte til tvillingestillingen undervejs, så kan du "snyde" hende til at tro, at hun er lagt til modsatte bryst, og dermed få hende til at spise lidt mere på samme bryst og dermed også blive lidt ekstra mæt. Samtidig stimulerer hun brystet forskelligt alt efter hvordan hun bliver lagt til :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen - og så vil jeg også lige sige, at det lyder som en rigtig god idé, at du nu er begyndt at give hende bryst midt nat, så hun ikke sover så langt et søvnstræk. Så længe hun har svært ved at holde sin vægt, så er det vigtigt, at der ikke går så mange timer mellem amningerne, og hun bør mindst have 6 og meget gerne 8 amninger dagligt.
Hvis hun afviser brystet, skriger, ikke vil tage fat og die, men bare protesterer, græder, laver flitsbue osv. så kan det naturligt godt handle om, at hun har brug for mælk, som flyder lettere til hende, og at du derfor skal supplere med flaske igen - som sagt er det vigtigt, at hun tager tilstrækkeligt på. Men - det er vigtigt at du ved, at den oplevelse du har med hende ved brystet lige nu, godt kan handle om alder og udvikling :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

