Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke kravle kun gå med støtte


19. juli 2022

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er vigtigt, at børn kravler - men det er ikke sådan, at de skal kravle et bestemt antal minutter eller timer dagligt, og nogle børn springer helt kravlestadiet over, og det går som oftest helt fint.

Når børn kravler, så stimuleres deres hjerne. At kunne kravle betyder, at man kan krydskoordinere sine bevægelser, og børn bliver f.eks. bedre til at bedømme afstande, ligesom f.eks. deres sanseopfattelse styrkes, når de kravler. Men springes kravlestadiet over, så kan barnet også lære krydsøvelser senere hen f.eks. via gadedrengehop og lignende...

Som jeg læser dit brev, så kravler jeres dreng faktisk - så han kan godt kravle. Han har dog lært at gå med jer i hænderne, og det synes han er sjovere - hvilket man jo nok ikke kan fortænke ham i, det er jo rigtig hårdt fysisk at kravle rundt, og han ser heller ikke verden på samme måde, når han kravler, som når han går.

Jeg tænker dog, at det er en god idé, at I styrker hans kravlen - ikke ved at lade ham ligge grædende, men ved at lave forskellige øvelser med ham, som kan styrke hans motoriske udvikling og dermed også hans kravlen.

Det kan f.eks. være en god idé at lægge ham på en stor gymnastikbold og trille ham frem og tilbage, det kan også være en god idé at snurre ham - enten i en snurre/tummelumsk, på en sansegynge eller lignende. Det kan også være en god idé at gynge ham i en babygynge, hvor han ikke snurres, men gynger frem og tilbage.

Det kan også være en god idé at lave specifikke krydsøvelser, hvor I lader modsatte arm og ben møde hinanden, så I hjælper ham med at "arbejde hen over midten af kroppen".

Koldbøtter vil også være en rigtig god idé, hvor I kan starter med at løfte ham op og lade ham svinge rundt i jeres arme, før I stiller ham på gulvet igen. I kan også lægge ham på jeres ben, hvor I ligger på ryggen ...


Annonce

... og svinger ham rundt - I kan finde videoklip af disse øvelser på youtube. Og når han bliver 1.5-2.5 år gammel, og motorisk er nået længere, så kan han begynde at slå rigtige koldbøtter på en madras. Lige nu er det i jeres hænder med med hjælp af jeres krop :)

Det lyder rigtig godt, at I har en "legeskumtrappe", prøv om I kan hjælpe ham med at kravle op og ned af den, så I er der, støtter ham i at bruge sin krop, hjælper ham med at sætte fra, få et lille skub i den rigtige retning osv. Så det lykkes for ham, og han på den måde får små succesoplevelser at bygge videre på og dermed lyst til fortsat at prøve og blive ved.

Du nævner, at han er født for tidligt, og jeg tænker, at det også kan være en god idé at tale med en fysioterapeut, som kan give jer nogle forskellige øvelser og også vurdere hans motoriske udvikling. Måske har han brug for lidt ekstra stimulering, måske er han hypermobil (det kan I f.eks. se ved, at han ofte sætter sig i W med benene - altså sidder på numsen og med knæene fremad og fødderne bagud), måske har han bare brug for lidt mere tid.. :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du skriver, at du "oplever ham som svag", og jeg tænker, at det er vigtigt, at han både styrkes motorisk, så hans balance, muskelkraft osv. styrkes, men at det også er vigtigt, at han styrkes mentalt og oplever, at han godt kan. Det fysiske og mentale hænger sammen, og da han er en dreng, som altid har grædt meget, så er det ekstra vigtigt, at I er der for ham, motiverer og hjælper ham, så han netop får små succesoplevelser at bygge videre på.

I kan også overveje, om han (eller begge) ville have glæde af at gå til gymnastik, rytmik og bevægelse, måske svømning eller lignende... I kan undersøge mulighederne, der starter ofte nye hold op til august, når sommerferien slutter:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce