Annonce

Annonce

Brev:

Kalorier nok


21. juli 2022

Alder:
9 mdr.

Kalorier nok

Hej Helen

Endnu et brev med spørgsmål fra mig! Der er sket en del siden sidst.
Efter opfordring fra både læge, egen sundhedsplejerske og dig om at minimere amning for at gøre plads til mere mad, måtte jeg sande at det ikke virkede. Min søn fik ikke mere lyst til mad og blev bare mere og mere pyller. Til en vægtkontrol viste det sig også at han på ingen måde fik nok mad på den måde. Derudover bøvlede vi stadig meget med opkast refleks og decideret opkast når maden kom i munden.
Vi fik langt om længe koblet en ergoterapeut med speciale i mund og tunge, og det viste sig at min søn har både stramt tunge og læbebånd (den type der ikke klippes i Danmark). Hans mundmotorik blev testet og vurderet til at være tilsvarende et barn på 4-6 mdr.

Vi har nu fået nogle øvelser fra ergoterapeuten, og skal se hvordan det kan rykke ved situationen de næste 2 mdr. spiser han stadig ikke godt der, må vi nok til Holland eller Sverige og have klippet tunge og læbebånd. Sidst men ikke mindst er der også noget sensorisk, hvilket vi også har fået øvelser til at arbejde med.

Vi har af terapeuten fået anvist, at hun kun må få grød, mos, helt fint blendet mad og majssnacks/smeltemad samt helt udkogte kartofler og grøntsager.
Da han har fået tænder, må han ikke få agurkestænger, rugbrød osv da det er for farligt for ham.

Vi øver derfor på livet løs med skemad - og der sker bestemt små fremskridt. Der er også sket det efter vi har trænet, at han faktisk er blevet virkelig interesseret i den mad vi spiser, og nærmest overfalder os for at få det til munden - og nu må han så ikke smage!

Mit spørgsmål nu går på, hvordan ...


Annonce

... vi sikrer at han får nok kalorier? Han vokser nenlig ikke som han skal, og jeg er tilmed startet på arbejde, hvorfor han må undvære amning i mange timer.

Pt ser hans dag nogenlunde således ud:

Kl 4.00 ammes og sover videre

Kl 6.00 vågner og står op

Kl 7.00 semper grød med ekstra smør og frugtmos. Han spiser ca 2 spsk. han får også en majspuf og en babypandekage, men spiser det ikke rigtigt.

Kl. 8.30 tilbydes lidt frugtmos og mme i kop, men vil ikke have noget, måske han er træt. Puttes til lur.

Kl 10.00 grød fra klemmepose. spiser ca 2 spsk samt vand i kop og majspuf til hånden.

Kl 12.00 grøntsagsmos tilsat smør, olie eller mayonnaise. Vand i kop. Spiser ca 2 spsk. han får eks kogt blomkål eller gulerod til hånden men spiser det ikke.

Kl 13.00 tilbydes udmalket modermælk i kop, men vil ikke have det. Drikker måske 30-40 ml.

Kl 15.00 grød fra klemmepose eller bananmos. Spiser ca 2 spsk samt vand

Kl 16.30 kommer jeg hjem og han ammes. Det er ikke altid han helt kan samle sig om det, da storesøster også har savnet sin mor og er lidt “se mig”. Men han spiser noget.

17.30 får han enten vores mad blendet, eller grøntsagsmos fra glas/klemmepose med tilsat smør eller olie. Han spiser her lidt mere, måske 3 spsk og vand til. Han får igen eks kogt kartoffel i hånden, men spiser det ikke.

Kl 19.30 ammes han pg puttes

Han ammer en del i løbet af natten, og jeg tør simpelthen ikke nægte ham det grundet omstændighederne.

Så det er jo ikke meget får en dreng på 9 mdr!! Hvordan sikrer vi nok kalorier? Er der mere vi kan gøre? Mme vil han ikke have overhovedet!

Hilsen herfra

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce