Brev:
Pasning - 12 mdr.
Kære Helen
Jeg har nogle spørgsmål ang. dagpleje. Vores søn er 1 år gammel og startede for 2 måneder siden i (privat) dagpleje, hvor han er 6 timer om dagen. Vi er meget i tvivl om, det er den rigtige dagpleje, vi har fundet og har et par gange været lige på nippet til at skifte, men har så alligevel til sidst valgt at blive. Men tvivlen vedbliver at gnave. Jeg vil prøve at beskrive situationen for dig.
Vores dagplejer er nyopstartet. Faktisk har hun indtil videre kun vores søn i pasning, men der skulle dog starte to børn mere i november. Til gengæld har hun selv 6 børn, hvoraf de to mindste (på 1 og 2½ år) passes derhjemme, den tredje hentes i børnehaven ved middagstid og de ældste kommer hjem efter skole. Hun siger, at pigen på 2½ skal ud og passes, hvis hun får flere dagplejebørn, men jeg tvivler lidt (og synes ikke hun har overskud til at have flere børn derhjemme).
Vores dreng er stort set aldrig ked af, at blive afleveret i dagplejen. Han virker glad, når vi afleverer ham, og når vi henter ham. Han har dog heller aldrig været særligt skræmt ved andre mennesker eller ved at skulle sige farvel til os. Vi tror med andre ord, at han ville smile til de fleste dagplejere.
Vores dagplejer er en kærlig og fornuftig pige, som tager sig kærligt af sine egne børn (som er søde og velfungerende), ligesom hun har taget vores dreng til sig. Hun synes at holde af ham.
Men vi har som sagt nogle bekymringer. De kan beskrives som følger:
Mad: Jeg har ofte oplevet, når jeg henter ham, at han sidder med en mariekiks i hånden, hvilket absolut ikke passer mig. Det er i det hele taget mit indtryk, at hun ikke går så meget op i maden (dermed ikke sagt, at det er helt grelt, jeg tror da på, de får deres rugbrød til frokost etc.).
Det sociale/hjemmet: Som sagt er det vores indtryk, at hun er en både kærlig og fornuftig pige. Men samtidigt er hjemmet præget af, at være lidt 'presset'. – Økonomisk, tidsmæssigt, pladsmæssigt etc. De bor i et meget lille hus, og det hele kan synes lidt snavset og kaotisk og støjniveauet kan være højt. Samtidigt sejler hendes mand, hvilket betyder, at han i perioder slet ikke er i hjemmet og i andre er der hele tiden. Et skift, der tydeligt mærkes i hjemmet. Jeg er desuden utilfreds med, at hun har ladet sin mand passe vores dreng nogle timer (hvor hun ikke var hjemme) uden at oplyse os om det i forvejen.
Søvn: Vores dreng har siden han var 4-5 måneder haft en rigtig god og stabil søvnrytme (står op ca. 06:30, sover 0900 - 10:30 og 13:00 – 14:30 og puttes ca. 19:30) og han har været nem at putte. Sådan er det mere eller mindre stadig herhjemme i weekenden (han er dog blevet lidt sværere at få til at sove). Men i dagplejen går den slet ikke. Hun siger ofte, at hun ikke ...
... har kunnet få ham til at sove middagslur (overhovedet) eller at han fx kun har sovet 20 minutter om formiddagen. Jeg tror, det for det ene hænger sammen med, at der ikke er den samme ro omkring putningen og for det andet, at hendes rytme er en anden.
Han skal hos hende sove middagslur 11:30 (for at det passer med hendes egne børn). Men på det tidspunkt er han ikke træt. Hvilket resulterer på skift i følgende to ting: Hun vækker ham af hans formiddagslur efter blot 20 minutter søvn i håb om, at han så bedre kan sove kl. 11:30 (men det går ikke så meget bedre). Eller hun lader ham sove lang formiddagslur og dropper at få ham til at sove til middag. Mange dage får han kun en times søvn sammenlagt og er meget meget træt resten af dagen. Vi er meget indstillede på, at gøre noget ved det sammen med hende og finde en rytme, som passer alle. Men hvad gør vi? Er løsningen at tage hans formiddagssøvn fra ham? Jeg tror bare ikke, han er klar, han bliver meget træt om formiddagen.
Sygdom: Jeg har endnu ikke oplevet en dag, hvor der ikke har været nogle af børnene, der har været syge (forkølede, røde hunde, astma, bronkitis, feber etc.). Det betyder jo, at tingene også bider på vores dreng, som har været mere eller mindre konstant forkølet siden han startede, ligesom han har fået noget hoste (lægen mener det er astmatisk bronkitis), som vi ikke kan slippe af med.
Dette er vores bekymringer. Alt i alt handler det vel om, at vi synes der mangler noget ro, overskud, rytme og fysisk sundhed. – Mange af tingene er forhold, som er enormt svære at 'snakke om' med dagplejeren.
Men samtidigt er der også rigtigt gode ting. Vores søn har tydeligvis udviklet sig, mens han har været der. Han efterligner de større børn, han danser til hver en rytme, han hører (hun tager dem med i musikalsk legestue og hører meget musik med dem). Og som sagt synes han glad for at være der, han er glad, når vi bringer og henter. Det er desuden tydeligt, at vores søn og dagplejeren har knyttet sig til hinanden, de er glade for hinanden. Og børnene er glade for hinanden.
En anden overvejelse vi gør os omkring et eventuelt skift, er at vi ikke 'kender' nogle dagplejere. Skulle vi vælge at flytte vores dreng, ville det blive baseret på gisninger og fornemmelser om, hvorvidt det nye sted er et godt sted. Vores 'forbesøg' hos vores nuværende dagplejer, gjorde os ikke opmærksomme på nogle af de negative ting. Så vi synes jo sagtens vi kan overse noget igen. Og vi vil ikke risikere at flytte ham rundt fra den ene til den anden.
Som jeg har forsøgt at beskrive, er der både gode og dårlige ting, og jeg er simpelthen i 7 sind med, hvordan der skal prioriteres.
Jeg håber du kan hjælpe os… tak for dit svar!
Med venlig hilsen
En mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...