Annonce

Annonce

Svar: 5 måneder og natteroderi


9. august 2022

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og brugte mor

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligt gerne dele lidt tanker med dig igen.

Det lyder som om, at der er forskellige ting, som spiller ind hos jer. Det lyder for det første som om, at du måske skal se lidt på dagens rytme - du fortæller, at jeres dreng ofte sover til natten mellem kl. 22-23, og det er ret sent i forhold til hans alder.

Det er helt naturligt, at små børn kan gå sent i seng, og i princippet må han gerne have en sen rytme, men en del af jeres natteroderi kan dog godt hænge sammen med dette. Samtidig tænker jeg, at hvis I kunne have lidt "friaften", så ville overskuddet måske også blive større, som det er lige nu, så er I jo rigtig meget på både aften og nat, og det fungerer ikke for nogen af jer:)

Da han nu er knap 6 mdr. og samtidig får flaske, så tænker jeg, at han har brug for mere skemad - jeg ved ikke, hvor langt I er med dette, men umiddelbart tænker jeg, at han skal tilbydes skemad 3 gange dagligt, og når han lige om lidt bliver 6 måneder, så skal han også tilbydes mellemmåltider. Skemaden vil naturligt være med til at skabe lidt rytme hele dagen igennem, og den vil også på sigt kunne påvirke nætterne i positiv retning.

Det kan godt være nødvendigt, at du vækker ham om morgenen, for at få ændret på hans rytme - og selvom børn som udgangspunkt ikke skal vækkes, så kan det godt forsvares at gøre det, med den alder jeres dreng har - når han samtidig får sit behov for mad, søvn, mælk osv. dækket, og hele hans døgn bedre kan hænge sammen:)

Mit forslag til en dagsplan lige nu ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre, indtil ca. 07, hvor I står op og dagen begynder stille og roligt.

Morgen 7.30-8: Tilbydes grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur.

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt øllebrød eller grøntsagsmos - når han bliver 6 måneder begyndes med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl. 13, det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Tager måske en powernap på 20-40 minutter

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, og fra 6 måneder begyndes med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl. 20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og begynder at kunne sove uden mælk midt nat.

Jeg ved ikke, hvordan denne rytme passer i forhold til jeres nuværende rytme, men der er naturligt ofte en sammenhæng mellem dagens forløb og nattens forløb. Samtidig sikrer rytmen her, at han får sit søvnbehov passende fordelt mellem dag og nat, ligesom hans behov for mad og væske/mælk dækkes, så han ikke behøver vågne hver 2.5 time om ...


Annonce

... natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig.

Derudover, så lyder det som om, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem, som handler om, at han har behov for bevægelse for at kunne sove. Han har brug for at blive vugget, når han skal falde i søvn, og han har brug for at blive vugget, når han i søvnen skal fra et søvnstadie til et andet. Det er derfor vigtigt, at I nu bevidst arbejder på at vænne ham til at sove uden at skulle være i bevægelse hele tiden.

Problemet med bevægelse er, at behovet ofte bliver værre, jo ældre han bliver, så hvor I lige nu kan "nøjes med" at vugge ham i jeres favn eller komme ham i moonboon, så skal han på sigt sandsynligvis vugges mere og mere voldsomt for at det virker. Derfor er det godt, hvis I kan skrue ned for behovet nu - han bliver jo også tungere og naturligt så sværere at hjælpe, og det lyder ikke som noget, der vil løse sig af sig selv, men som noget, der kræver en aktiv indsats fra jeres side at få ændret...

Du skriver, at han om natten ofte skal vugges i armene, for at kunne sove, og jeg vil derfor foreslå, at du lige nu lader ham sove i nærheden af dig. Så du stadig giver ham din favn og din nærhed, men stopper med at vugge ham. Hvis han sover ved siden af dig, så kan du lade ham mærke dine hænder, du kan også lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ned, så der stadig er lidt bevægelse, men han vil lære at sove liggende, og gradvist kan du minimere behovet for bevægelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan med fordel koble hans seng til din seng, så han stadig sover i egen seng, og lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover, men så han har dig tæt på - det vil gøre, at du ikke behøver stå op igen og igen hele natten igennem, og det vil også gøre, at du kan fjerne behovet for bevægelse, før du fjerner din favn og nærhed.

Har I motor på jeres moonboon? I givet fald, så vil jeg anbefale jer at slukke for motoren, så den ikke kører hele tiden. Igen er det vigtigt, at I stopper for bevægelsen, så han lærer at sove uden. Hans moonboon vil stadig godt kunne vugge og svinge frem og tilbage, selvom der ikke er motor på, men det vil være betydeligt mindre og vil være en god overgang til at lære helt at undvære bevægelsen.

Hvis han lige nu har behov for at blive vugget lidt i sin moonboon for at falde i søvn, så må I gerne vugge ham lidt, men når han er stille, så skal I holde ham stille. Han skal kun vugges lidt, når han giver lyd fra sig, ellers holdes han stille. På den måde lærer han, at han godt kan ligge stille og kikke uden at skulle vugges og bevæges, og at alt stadig er trygt og godt:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele, der er lidt at gå i gang med :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce