Annonce

Annonce

Svar: Pasning af bedsteforældre indtil der er plads i vuggestuen


16. august 2022

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Jeg vil forsøge at besvare så objektivt som muligt, hvilket måske er lidt svært, da jeg lige nu faktisk passer mit barnebarn, fordi hun først har institutionsplads 1. oktober - så hun ligger og sover til middag, nu hvor jeg svarer dig ;)

Jeg synes umiddelbart, at det du fortæller lyder rigtig godt og som en rigtig god løsning. Du har fået tilbudt et arbejde, som du rigtig gerne vil have, og som gør, at I som familie kan fungere meget bedre. Det skal du naturligt sige ja tak til :)

Far har et arbejde, som gør, at han de fleste dage kan være sammen med lillesøster, når du ikke er hjemme. Og de dage, hvor han ikke kan det, så har hendes bedsteforældre mulighed for at træde til. Du fortæller også, at bedsteforældrene ofte kommer på besøg, de leger sammen og kender hinanden godt. Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at det hele på denne måde kan gå op i en højere enhed, og jeg tænker, at det er guld værd for alle.

Med hensyn til struktur, så tænker jeg, at denne godt kan skabes, uanset hvem der passer hende. Det vil være rigtig godt, hvis hun hjælpes til at have en rytme, som kan passe nogenlunde til den rytme, som hun forventes at skulle følge i vuggestuen, så når hun i december starter der, så kører rytmen mere eller mindre, som hun er vant til.

Det betyder, at hun skal op til samme tid hver morgen, tilbydes morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, og også sove sine lure til nogenlunde samme tid hver dag. Det vil være en dagsplan, som alle kan følge, uanset hvad dag det er, og uanset hvem der passer hende den pågældende dag.

Det vil også gøre det muligt for bedsteforældrene at lave noget med jeres datter f.eks. tage i svømmehallen, besøge bondegård, legestue eller lignende - hvad de nu har lyst til og overskud til f.eks. om formiddagen - og efter tur med aktiviteter, så kan hun få frokost og blive lagt til at sove middagslur. Og nogle dage vil de naturligt også blot kunne hygge derhjemme og have dage, hvor der ikke sker noget særligt, men hvor de netop blot er sammen... det er ikke fordi, der behøver at ske en masse hver dag, nogle gange er det rigtig fint også blot at være hjemme og netop hjælpe hende med en rytme og struktur, som du skriver:)

Jeg tænker ikke, at hun vil føle ...


Annonce

... sig svigtet. Jeres datter har to primære omsorgspersoner - mor og far - som altid er der for hende, passer hende og tager vare på hende. Og så har hun også sekundære omsorgspersoner - f.eks. bedsteforældre - som er der, når de primære ikke kan være der. Hendes bedsteforældre elsker hende sandsynligvis højt og vil naturligt være rigtig søde, kærlige og omsorgsfulde overfor hende, og hun vil ikke blive svigtet, tværtimod.

Mit forslag til en dagsplan til en pige på 11 måneder, kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos. Er de på tur kan mad medbringes. Vand af kop, drikkedunk, sugerørskop eller lignende.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, godt kogte grøntsager, stykker af kød/fisk - gerne rester fra aftenmaden, 1/2 hårdkogt æg... Er de på tur kan mad medbringes. Vand af kop, drikkedunk, sugerørskop eller lignende.

Tilbydes evt. lidt mme af en kop - og puttes til middagslur. Er de på tur kan medbringes erstatning på brik, og hun må også gerne blot få vand.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos. Evt. en lille portion tykmælk med lidt frugtmos (max 1 dl.), vand af kop.

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - både små hapsere, som spises med fingrene eller gaffel, og også større stykker til hånden, ligesom der også gerne må gives moset mad f.eks. kartofler moses med lidt sovs. Vand eller mme af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes godnatmåltid f.eks. en godnatgrød eller en banan, vand af kop. Og får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20

Jeg tænker umiddelbart, at en sådan rytme vil bedsteforældre også kunne følge uanset, om de er hjemme eller tager på tur. Og denne rytme vil også passe til den rytme, som jeres datter forventes nogenlunde at skulle følge, når hun starter i vuggestue.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg også har fået givet dig lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce