Annonce

Annonce

Svar: Moderkage biopsi


23. august 2022

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt frem som forventet :)

Det er rigtig dejligt, at din nakkefoldsscanning har givet lav risiko, men jeg forstår godt, at du gerne vil have lavet en udvidet kromosomundersøgelse, og at du derfor følger sygehusets anbefaling om en moderkagebiopsi.

Når du skal have lavet en moderkagebiopsi, så vil man først scanne din mave, for at se hvor moderkagen ligger placeret. Selve moderkageprøven tages med en tynd nål, som stikkes gennem maveskindet. Man tager små bitte stykker af væv ud af moderkagen, og det betyder, at "nålen vil køre frem og tilbage et par gange". Dette vil du kunne mærke, nogle kvinder oplever det som at få taget en blodprøve, andre kvinder oplever det værre - og så er der også kvinder, der ikke oplever selve stikket/udtagningen så slemt, men som siger, at det mere er tanken om, at prøven tages, som er svær.

Der scannes hele tiden imens prøven tages, så man holder øje med, at man netop rammer moderkagen, og at man hele tiden er på afstand af det lille barn. Der er ofte to personer til stede, både en læge og en sygeplejerske eller sonograf.

Det hele tager ofte 1/2 times tid, og du ...


Annonce

... skal ligge og vente 15-30 minutter efterfølgende, før du kan tage hjem.

Efter prøven anbefales det, at du tager det med ro i et døgn - og når der er gået 24 timer, så kan du genoptage dine vanlige aktiviteter.

Nogle kvinder oplever at få ubehag i form af tyngdefornemmelse eller menstruationslignende smerter. Disse aftager ofte i løbet af det første døgn. Opstår der sivende fostervand, blødning eller vedvarende stærke smerter skal du kontakte fødestedet, din egen læge eller vagtlægen (1813) - det er lidt forskelligt alt efter, hvor i landet man bor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Risiko for at abortere er lille. Der er mindre en 0.5 % risiko og undersøgelser tyder på, at risikoen for at abortere er højere, hvis fosteret har en kromosomafvigelse, end hvis fosteret ikke har en kromosomafvigelse.

Det er lidt forskelligt, hvor hurtigt man får svar - men svaret kommer ofte inden for ca. 10 hverdage, og svaret vil komme i din e-boks. Nogle gange vil man også blive ringet op af en læge.

Hvis du ønsker at få at vide, om det er en dreng eller pige, du venter, så vil moderkagebiopsien også kunne give svar på dette:)

Jeg håber, at dette hjælper dig videre og også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce