Svar: Er baby klar til grød?
Kære Danah
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at det måske er lidt for tidligt med grøden, så du kan roligt vente 3-7 dage, før du forsøger dig igen.
Det er rigtig fint med silikoneskeen, da den er blød og vil minde lidt om bryst eller flaske. Dit er dog stadig meget anderledes at skulle spise af en ske, og du kan i første omgang prøve at give hende d-dråber på en ske - og se om hun på den måde kan gøres tryg ved skeen, før hun så tilbydes grød. Du må også gerne lade hende ligge og sutte på skeen, så hun på den måde bliver lidt mere tryg ved den.
Når du giver hende grød, så er det vigtigt at finde det rette tidspunkt. Det er ofte en god idé at forsøge om dagen og ikke om aftenen. Og det er også en god idé, at du prøver med lidt skemad, når hun har fået lidt mælk og derfor ikke er alt for sulten. Et godt tidspunkt er ofte mellem formiddagslur og middagslur. Så hun får lidt mælk, når hun vågner af sin formiddagslur, en times tid efter prøver du med lidt på en ske, og så kan hun få mælk igen, før hun så bliver puttet til middagslur.
Det er også en god idé, at du sidder med hende på skødet, når du giver hende skemaden, så hun er i din favn og dermed føler sig mere tryg ved situationen. Det er Hvis hun sidder eller halvt ligger i en stol/skråstol på afstand af dig, så vil det godt kunne virke ekstra nyt og dermed mere voldsomt for hende. Hun er vant til at spise i din favn.
Du kan også med fordel lave grøden med lidt af den mælk, som hun er vant til at få. På den måde smager og dufter grøden ikke helt så forskelligt, fra det hun allerede kender...
Grøden må også gerne være lidt tynd i starten, så det i konsistensen minder lidt mere om mælk - og i takt med at ...
... hun så vænnes til det, så gøres grøden fastere og lidt mere tyk.
Med hensyn til parathed, så skal hun være både fysiologisk og mentalt parat. Fysiologisk skal hendes mave kunne nedbryde fastere føde, hendes afføring skal være blød, hun skal prutte og have gode tarmlyde... Hun må også gerne være begyndt at savle og danne mere mundvand, og så er det også vigtigt, at hun kan holde sit hoved selv og dreje det bevidst, ligesom hun også skal kunne finde ud af at åbne munden for skeen. Det kan du f.eks. se, hvis du giver hende d-dråber på en ske...
Et tegn er også, at mælken ikke længere mætter hende. At hun f.eks. begynder at vågne om natten og søger brystet (eller flasken) hyppigere. I første omgang kommer skemaden også ud over det vanlige indtag af mælk - hun skal altså ammes lige så meget, som hun plejer at blive :)
Den mentale parathed handler om, at hun skal virke interesseret. Det, du netop beskriver, at når du sidder med hende på skødet, så følger hun din mad med øjnene, hun prøver at række ud efter din mad, hun virker søgende, smasker og viser med sit kropssprog og mimik, at hun synes, det her er rigtigt spændende.
Du bør tidligst starte med skemaden, når hun er 17 uger og begynde, når hun er senest 6 måneder, så du har masser af tid at løbe på, og lige nu lyder det som om, at hun skal have et par dages ro, og så kan du forsøge igen :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående - og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Mad", som guider dig igennem fra 4-18 måneder. Der er dagsplaner, opskrifter osv. og du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2021:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

