Brev:
Kan baby regulere sit mad-behov?

Kære Helen
Du har for kort tid siden besvaret et ganske langt spørgsmål fra mig angående min søn på 5 måneder, som synes at have mistet interessen for at amme forstået på den måde, at han kun vil ammes,når han er meget træt og/eller om natten. Hvis vi er ude, vil han sjældent ammes, også selvom jeg kan se på ham, at han er meget, meget sulten. Jeg går ud fra, at han er for nysgerrig?! Han tager ikke flaske og drikker kun meget lidt af kop. I en periode på tre uger resulterede det i, at han ikke tog på. Så gik vi over til at supplere med grød.
Det bekymrer mig selvfølgelig lidt, når han skipper et mælke-måltid, men i dit tidligere svar skriver du, at jeg bør tro på, at "han selv kan regulere sit behov". Mener du med det, at hvis han virkelig, virkelig er sulten, så skal han nok drikke min mælk - men når han ikke vil, så er det måske fordi, han måske ikke har behov for det?
Vi er jo som sagt gået over til fast føde for en måned siden. Det varierer meget, hvor meget han spiser. Typisk ½ til 1 dl. af hhv. grød eller grøntsagsmos 3 gange dagligt begge lavet på MME. Dertil kommer amningerne som efterhånden ofte ...
... er nede på 3 i døgnet - typisk før der soves. Kunne man forestille sig, at det simpelthen er nok til ham? Han er jo en stor dreng på knap 9 kilo - holder han måske bare en vægtpause? Det er svært at sige, hvor meget mælk jeg har. Men jeg kan godt med en manuel pumpe malke op til 1½ dl ud af et fyldt bryst på ret få minutter, hvis jeg kan få det til at løbe.
Bør jeg bare stole på, at han nok selv skal indtage det, han har behov for? Eller er det så at sige mit ansvar at få ham til at amme ved at skabe de rammer, han åbenbart har behov for?
Jeg spørger simpelthen for at få lidt mere ro i sindet, da jeg er ked af at skulle bekymre mig så meget over hvor meget mælk han får. Og det er svært aldrig at kunne gå uden for en dør, uden at han ikke vil ammes. Det er jo ret begrænsende, at man ikke en gang kan besøge mormor uden at vide, at han så ikke får noget mælk den dag.
Jeg drikker i øvrigt en gang imellem ½-1 øl til maden, nu da jeg ikke ammer så ofte længere. Kan det egentlig skade ham - hans lever f.eks? Hvor lang tid efter en øl skal der gå, før man kan amme uden at det skader ham?
Bedste hilsner
Emils Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...