Annonce

Annonce

Svar: Hvornår er det tid til bordskik?


13. september 2022

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Christina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng, og hvordan jeres måltider foregår:)

Jeg synes, det du fortæller, lyder rigtig godt, og jeg tænker, at I allerede er godt i gang med at lære jeres dreng bordskik:)

Det, at han sidder med ved bordet, sidder i sin høje stol, får hagesmæk på, spiser mad der tager udgangspunkt i familiemaden, drikker af kop osv. osv. Det er alt sammen bordskik og dermed med til at lære ham, hvordan måltiderne foregår. I skal derfor endelig blive ved med at have disse rutiner.

Det er rigtig godt, at I lader ham mærke og fornemme maden, når han spiser og derfor lader ham spise med fingrene og bruge sine hænder. Det fremmer naturligt hans spiselyst, og det er netop rigtig vigtigt, at han forbinder måltidet med noget hyggeligt og rart.

Det er helt naturligt, at han begynder at "lege" med maden, løfter sin tallerken, smider alt på gulvet osv. når måltidet er ved at være slut, eller hvis han ikke er sulten. Det handler både om, at det især i disse situationer er svært for ham at koncentrere sig om maden og også om, at han naturligt er i gang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - og det på flere planer.

Han undersøger naturligt maden, hvordan maden føles, - blød, hård osv. Men også temperatur osv. får han erfaring omkring. Han undersøger også, hvordan det lyder, når tallerkenen rammer gulvet, eller hvordan maden ser ud, hvis den kommes op i koppen med vand, eller hvordan vand bevæger sig, hvis man vender koppen på hovedet og lader det løbe ud på bordet...

Og så undersøger han også, hvad det han gør, gør ved jer. Altså hvordan reagerer mor og far på alle disse nye oplevelser, deler I samme begejstring som ham, eller synes I ikke det er sjovt...

Det er her rigtig godt, hvis I kan tage det helt roligt og ikke skælde ud, men i stedet forsøge at aflede ham eller sætte ord på det, som I gerne vil have ham til - nemlig at maden skal spises. I kan derfor sige f.eks. "ind i munden skat" eller "mmm, dejlig mad", "vil du smage mors mad?", "mor smage din mad?" osv. Netop for at holde fokus på spisning fremfor leg med mad.

Og ja, nogle gange vil det også være rigtig fint at afslutte måltidet - enten ved at fjerne hans tallerken, som I så fint gør, hvor han stadig sidder med ved bordet og efterfølgende får lidt små hapsere, som han så kan sidde med. Det lyder som om, at det ofte fungerer rigtig godt. Eller I kan tørre hans mund og hænder, og så løfte ham ned på gulvet, hvor han så kan lege og hygge sig, imens I spiser færdig. Hvis han har tålmodighed til at blive siddende, så er det super fint - men det er også helt okay, hvis han ikke helt har tålmodighed til at sidde lige så længe som I voksne.

Derudover kan det være en god idé, at I er opmærksomme på at anerkende hans lyst til at undersøge og udforske uden for middagsbordet, så alle sanser stimuleres andre steder. Hvis han lige nu er fascineret af vand i koppen, gerne ...


Annonce

... putter mad i glasset, vælter glasset osv. så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kander, bøtter som han kan lege med i sit badekar, ligesom I kan lege med vand i haven.

Hvis det er særligt spændende at vælte sin tallerken på gulvet, banke skeen i bordet osv. så er han måske fascineret af lyd. Denne lyst kan I forsøge at stimulere ved at give ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.

Hvis det er særligt spændende for ham at sidde med mad i hænderne, masse den mellem fingrene og mærke, hvordan det føles. Hvis han kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så er det en god idé at anerkende lysten til at mærke og føle ved at give ham mad i hånden, som han selv kan spise - men også ved uden for middagsbordet at stimulere hans følesans - lad ham f.eks .være med til at bage boller og giv ham gerne bolledej i hånden, som han kan sidde med.

Jo mere I kan anerkende og stimulere hans sanser uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der for, at han vil kunne koncentrere sig om at spise, når han sidder ved middagsbordet:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Med hensyn til at spise med gaffel, så har han en fin alder til at kunne begynde at lære dette nu. Det kommer dog stille og roligt:) Ofte er det en god idé at bruge to gafler - så du starter med at komme mad på den ene gaffel, rækker ham den og han tager den og fører den selv til munden. Imens kommer du mad på den anden gaffel, så bytter I og han får den med mad på og du kommer mad på den anden osv.

Han vil stille og roligt begynde at spejle det han ser, at du gør og vil naturligt derfor begynde at forsøge at stikke maden på gaflen og det støtter du ham så i hen af vejen.

Han vil ofte også pille maden af gaflen med hænderne og foretrække at spise med fingrene - og det må han naturligt gerne. Det vigtigste er, at han er glad for mad. Han skal nok lære at spise med bestik hen af vejen - gaflen læres først, og de fleste børn er omkring 16 måneder, før de rigtigt mestrer at spise med en ske.

Med hensyn til at drikke af en kop, så er det super fint, at I øver dette til måltiderne og resten af dagen lader ham drikke af vandflasken. Det er med til at sikre hans væskebehov og samtidig lære ham at drikke af en kop. Han vil naturligt stadig have svært ved helt at styre sine bevægelser og kommer let til at svinge koppen rundt, så vandet skvulper over - også selvom I kun fylder den halvt. Det er en god idé at lære ham at bruge begge hænder og I må gerne sige "begge hænder, skat" eller lignende for at hjælpe ham med at finde ud af at holde koppen på denne måde. Det kan gøre det lettere for ham at styre hånd-mund-koordinationen:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - i den kan I læse meget mere om f.eks. bordskik og andre gode manerer:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce