Brev:
Hvilken uge?

Kære Helen
Jeg er lidt i tvivl om hvor langt jeg er henne. Jeg ved godt det ikke er så vigtigt her i starten, men det er nu alligevel rart nok at følge med i. Jeg var ved lægen i går til den 1. undersøgelse, hvor han sagde at jeg startede på uge 10 i dag, men da han så skulle skrive på min vandrejournal, skrev han 'kun' at jeg begyndte på uge 9 i dag.
Kan du hjælpe med beregningen? Min sidste menstruations 1. dag var d. 29/8-05. Tæller man så bare frem derfra? Minus 1 uge, ikk?
Jeg er også lidt i tvivl om, hvornår jeg skal begynde at kigge på ventetøj. Jeg er jo ikke rigtigt begyndt at vokse endnu, men jeg har dog en lille 'topmave' og jeg vil jo ikke 'klemme' barnet. Er det vigtigt at maven har god plads i bukserne eller gør det ikke så meget om de strammer lidt endnu - så ...
... længe jeg ikke føler mig utilpas? Jeg tænker jo også lidt, at hvis jeg allerede nu køber ventetøj, så kan jeg vel ikke passe det om 3 mdr. - medmindre det er til at spænde ud, selvfølgelig.
Jeg vil også gerne høre din mening om at ta' et tilskud af folinsyre? Jeg har læst at det er meget vigtigt at ta' så tidligt som muligt, men andre siger det ikke er så vigtigt, da risikoen ikke er så stor her i DK. Hvad er din holdning til det?
Mit sidste spørgsmål går på smertestillende piller. Jeg glemte at spørge min læge om det i går, men jeg har læst at man skal snakke med sin læge eller jordemoder før man tager smertestillende. Jeg bruger normalt Pinex ved hoved- og mavepine osv. - kan jeg ta' et par stykker af dem eller vil du ikke råde til det?
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Maibrit
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.