Svar: Vores søn er umulig
Kære Sally og William
Har du læst "godnat og sov godt"? Der er jo intet i vejen for at du prøver at læse bogen igennem og tager det ud som du kan bruge:o)
Det der står omkring vigtigheden i faste rutiner og gentagelser er meget godt og det samme må man sige omkring overblikket ved bogen. Alt bliver meget konkret beskrevet. Jeg synes ikke at man bare skal følge bogen og tro at det er den evige sandhed, men jeg har været i mange familier, som har kunne bruge enkelte afsnit og har fundet hjælp i bogen. Derfor vil jeg foreslå dig at læse den, for at du selv kan danne dig et indtryk - men samtidig bruge dit moderlige instinkt og omsorg:o)
Du skriver at jeres serviceniveau måske har været for højt og det lyder jo umiddelbart som en plausibel forklaring. Og det er der kun jer forældre til at ændre på. William er dog stadig en lille dreng og derfor har han også brug for tryghed og ro omkring sig. I må derfor prøve at skabe disse rammer.
Jeg tror det er meget vigtigt at I beslutter jer for hvordan I vil putte ham. Find et fasst putteritual, hvor det at få skiftet til nattøj, få børstet tænder (hvis han har nogen) osv. indgår som en del af det, der nu skal ske. Når I putter ham, så beslut jer for hvor han sover henne, altså hvor han puttes henne. Hvem putter - far eller mor og hvad gør vi. Lav en plan.
Når I har lavete en plan som I begge føler er god - det kan ikke nytte noget at I ikke er enige, så følger I denn plan og støtter hinanden i det.
Hvis I skønner at det er bedst at putte ham og herefter sige godnat og gå, så gør det. Væn tilbage efter 3 minutter, sig godtnat igen - kortvarigt, kærligt men bestemt, og gå igen. Gentag processen.
Hvis han bliver helt knust over dette og er dybt ulykkelig, så duer det ikke at gå fra ham, så må I sidde på værelset, men ikke for at underholde, bare for at være der, give tryghed.
I må prøve at finde ud af, hvad det er William vil og hvordan I støtter ham bedst. Børn er ...
... forskellige og nogle vil lægge sig til at sove, når de har moslet tilstrækkelig meget rundt, andre vil blive ulykkelige og vil først finde ro, når de ved at mor eller far er lige i nærheden.
Du skal naturligvis sikre dig at han ikke har ondt i ørerne eller ondt for tænder, at han vågner og sover uroligt eller har svært ved at sove fordi han er sulten og lignende.
Om dagen skal du holde fast i faste sovetider og i en periode prøve at holde meget fast i klokken, mere en i de signaler han måske viser. Alså simpelthen lave faste rutiner for dagen, både hvad angår madindtag og søvn.
Når man er 7½ mdr gammel kunne en plan for dagen se således ud:
Morgen: Bryst/flaske
Formiddag: Grød, mælk eller vand af kop
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk samt bryst eller flaske
Eftermiddag: Grød med frugtmos og bryst/flaske
Sen eftermiddag: Evt. bryst/flaske
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk evt. frugtmos til dessert, mælk eller vand af kop
Sen aften: Bryst/flaske (f.eks. kl 22-23) når du selv går i seng - han kan spise i søvne.
Hans søvnbehov vil være 2 lure dagligt, evt. en kort formiddagslur (f.eks 1 time) mellem formiddag og frokost og en lidt længere eftermiddagslur (f.eks. 2½ time) mellem eftermiddag og sen eftermiddag.
Det er kun et bud, men det kan give dig et overblik over dagen for en dreng på hans alder. Nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre.
Jeg håber at ovenstående kan hjælpe jer videre med lidt overblik og struktur, da jeg tror det kan være vejen frem. En god rutine og rytme for dagen, hænger også sammen med søvnen om aftenen og om natten.
Rigtig meget held og lykke med det hele og ja små børn kan godt få stress, men ofte spejler de sig jo i forældrene og vhis han oplever din frustration og fortvivlelse, så bliver han også frustreret og fortvivlet:o) Prøv derfor at tage en snak om hvordan I vil gøre, hold hinanden fast i den beslutning og vær rolig med det - det mærker han og det vil han spejle sig i.
Knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

