Annonce

Annonce

Svar: 14 uger og morglad


20. oktober 2022

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria Louise

Tak for dit brev :) Der er sandsynligvis lidt forskelligt, som spiller ind hos jer :)

Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med lillebror lige nu. I 3-4 måneders alderen begynder han nu at opleve verden større og mere bevidst. Det betyder, at han fornemmer mere og mere tydeligt rummet, som han er i, han kan se længere, kikker fra den ene ende af rummet til den anden og har generelt en større rumfornemmelse.

I oplever sandsynligvis også, at det er lettere at få kontakt med ham, når man f.eks. sidder på den anden side af bordet, fordi han netop ser længere og fascineres af ting og personer, som nu er mere på afstand :)

Han kan også begynde at lade sig forstyrre under spisning. Når du sidder og ammer ham, så slipper han måske brystet, smiler til dig, pludrer med dig, tager fat og dier igen, slipper atter, pludrer lidt mere, tager fat igen - og hvis far eller storebror kommer ind i rummet, så slipper han brystet, kikker efter far eller storebror, fordi det pludselig er mere spændende at kikke på verden, end det er at spise :)

Han skelner i denne alder også meget mellem, hvorvidt han er hjemme eller ude. Mange forældre oplever f.eks., at børn i denne alder bliver kede af det, når de er i byen, men lige så snart de træder ind af døren derhjemme, så falder barnet helt til ro og opfører sig som om, at intet er sket...

Han begynder i denne alder også at skelne mere og mere bevidst mellem kendt og fremmed. Han kan f.eks. begynde at blive rigtigt ked af det, hvis bedsteforældre, venner eller andre tager ham op og vil holde ham. Og det samme kan ske, hvis far f.eks. forsøger at lege, trøste osv., så er han pludselig mest tryg i mors favn, men vil ofte gerne snakke og småpludre med far, når han kan sidde hos mor imens...

Det handler altså højst sandsynligt om alder og udvikling, og det er ...


Annonce

... rigtig godt, at du (I) forsøger at tage det stille og roligt. I skal være opmærksomme på, at lillebrors overskud naturligt vil være større, hvis han sover godt, og en begyndende fast rytme kan være med til at skabe tidspunkter, hvor far og søn naturligt kan have større glæde af hinanden.

Med den alder lillebror har, vil det ofte være en god idé at arbejde på en 3-lure-om-dagen rytme - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Imellem sine lure skal han være vågen og aktiv, så du på den måde hjælper ham til at få en dag, som er inddelt i perioder, hvor han bruger sig selv motorisk og mentalt - og perioder, hvor han så hjælpes til at sove. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og nogle gange vil han f.eks. godt kunne gabe - ikke fordi han er træt og skal puttes, men fordi han keder sig og har brug for, at I leger lidt mere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er også helt naturligt, at han har perioder, hvor han bare ligger og kikker ganske stille, studerer omgivelserne, følger med sine øjne og bliver fanget af f.eks. en lysplet på væggen, der bevæger sig, bladene i vinden eller lignende. Det kaldes "stille årvågenhed". Du må gerne lade ham ligge og på denne måde kikke, han behøver ikke intens kontakt hele tiden, og når han er klar til din kontakt, så vil han højst sandsynligt begynde at give lyd fra sig. Det kan være små-pludren eller små smask, og når du kikker på ham, stikker han dig et stort smil og viser dig, at han er klar til, at I pludrer, synger, leger, tumler, hygger... det kan også være, at han begynder at græde lidt, måske har han brug for mere mad, eller brug for en ren ble, brug for at blive taget op eller måske brug for at blive puttet..

Jeg håber, at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer - og at du kan bruge mine tanker lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce