Annonce

Annonce

Svar: Overgang til flaske - 4 mdr.


22. oktober 2022

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Din dreng har en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst - også omkring bryst og flaske - så hvis du gerne vil lære ham at acceptere og tage imod en flaske, så er det rigtig godt, at du sætter ind nu og arbejder bevidst på at øve dette med ham:)

Det betyder, at du meget gerne må gøre det til en daglig ting, og du kan forsøge dig lidt frem for at finde ud af, hvornår på døgnet det lykkes bedst. Nogle børn vil gerne acceptere flasken i forbindelse med deres middagslur, og at de f.eks. puttes i barnevognen, for andre er det lettere at acceptere den om aftenen - f.eks. som en drømmeflaske sen aften, hvor de kan spise mere eller mindre i søvne og derefter sove videre.

Du har fuldstændig ret i, at han godt kan reagere på smagen, og derfor kan det nogle gange være en idé at malke ud og tilbyde modermælk i flasken nogle gange - så han får en smag han kender og er tryg ved og derfor "kun" skal forholde sig til en ny sutteteknik.

Netop sutteteknikken er ofte et andet problem, for der er stor forskel på at die på brystet og sutte på en flaske, og det kan være en god idé at vælge en flaskesut, som minder om den narresut, som han normalt er glad for. Du skriver, at han bruger BIBS sutter - hvilken model bruger han, er det silikone eller naturgummi?

Det kan være en god idé at vælge en flaskesut i samme materiale, ligesom det kan være en god idé at vælge en facon, som minder om den narresut, han plejer at bruge. Altså er hans bibs sut f.eks. lavet i naturgummi og er den rund eller anatomisk i faconen, så bør du vælge en flaskesut, der på samme måde er i naturgummi og rund eller anatomisk.

Du skal også være opmærksom på, at hullerne i flaskesutten virker - prøv at vende flasken på hovedet og se om mælken drypper langsomt ud. Hvis han skal arbejde meget for at få mælken ud, vil han naturligt blive irriteret og ked af det...

Med hensyn til erstatning, så vil det være en god idé, at du forsøger med færdiglavet mme i brik. Både fordi du kan købe lidt af gangen, og der ikke går så meget til spilde, hvilket er mere økonomisk, selvom erstatning på brik er dyrere end ...


Annonce

... pulvererstatning; men også fordi UHT (varme) behandlingen nogle gange kan gøre smagen af erstatningen lidt sødere, så mange børn kan godt lide denne type erstatning.

Det er også en god idé at forsøge med samme type erstatning flere gange i træk, så du sikrer dig, at han har en mulighed for at vænne sig til smagen. Det er naturligt, at han skal smage det nogle gange, før han accepterer det... En brik, der har været åben, kan holde sig 24 timer i køleskab.

Nogle gange er det en god idé at give flaske i forbindelse med amning - altså at du starter med at amme ham, men undervejs i amningen, så lirker brystet ud og flasken ind. Han er igang med at spise, forbinder hele situationen med spisning, og selvom det naturligt vil føles anderledes pludselig at få flasken i munden, så vil han måske acceptere det. Andre gange går dette slet ikke, fordi han er så bevidst om brystet og dig, at han bliver helt ulykkelig, når du forsøger med en flaske - og her kan det i stedet være en god idé, at far forsøger med flasken. Far forbindes ikke med spisning, og der er ingen rutiner forbundet med far og mælk, så far vil måske derfor have mere held med at give flasken.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Atter andre gange er det en rigtig god idé at give flaske væk fra favn, fordi det igen er forbundet med bryst... og i stedet kan han så måske få flasken, imens han ligger på en dyne ved siden af dig eller far, eller han kan tilbydes flasken liggende direkte i barnevognen eller tremmesengen, måske imens han sidder i en skråstol, hvis han har en sådan.

Prøv om du skal skabe nogle faste rutiner omkring flaskegivning, altså skabe en fast rytme, så der på den måde kommer genkendelighed og tryghed. Det kunne f.eks. være om dagen, hvor du kan amme ham, derefter give ham et bad og gør ham klar til middagslur - og så tilbyde ham flasken, som en del af denne putning. Det samme nogle dage i træk, så han stille og roligt ved, hvad han kan forvente og måske derfor også er mere tryg ved det hele - og derfor accepterer flasken til sidst :)

Jeg håber, at det lykkes for dig - og vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce