Annonce

Annonce

Svar: Mavekneb hos baby


13. november 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at I har fundet ud af, at det fungerer bedre for jer, når du supplerer med modermælkserstatning efter ca. hver anden amning. Det lyder som om, at det giver mere ro og overskud i jeres lille familie - og det er vigtigt. Det er dog sådan, at børn der får erstatning ofte får lidt mere tendens til mavekneb, træg mave og forstoppelse, og her kan det hjælpe at forsøge med en anden erstatning:)

Det er derfor rigtig fint, at du forsøger med f.eks. Allomin Syrnet (grøn). Den er tilsat citronsyre, der kan ændre proteinernes struktur, så børn med mavenkneb lettere kan fordøje det. Du kan også forsøge f.eks. Allomin 1 SensiPro+ (guld). Den indeholder mælkesyrebakterien L. Reuteri Protectis, som også kan hjælpe, hvis barnet har mavekneb, træg mave og tendens til flere dage mellem afføringerne.

Du skal være opmærksom på, at hvis du bruger modermælkserstatning med mælkesyrebakterier, så er det meget vigtigt, at vandet nedkøles til ca. 40 grader, før du kommer erstatningspulveret i - hvis temperaturen er højere, vil det fjerne virkningen af mælkesyrebakterierne.

Der er også den mulighed, at du ved siden af den nuværende Allomin Syrnet giver mælkesyrebakterier som dråber. Det kan f.eks. være Semper dråber eller det kan være kombination med D-dråberne. Det laver Semper også, men der er også mulighed for at købe andre typer mælkesyrebakterier til baby. Så længe jeres datter ikke får mindst 800 ml Allomin dagligt, skal hun tilbydes d-dråber. Når hun begynder at indtage mere end ...


Annonce

... 800 ml, så behøver hun ikke længere d-dråberne.

Derudover er det rigtig godt, at du giver hende lune bade, cykler med hendes ben, giver hende lidt mavemassage - det kan du gøre med et par fingre og lidt olie. Du kan massere omkring navlen i urets retning. Ligesom det er godt, hvis du kan lægge hende på maven flere gange dagligt f.eks. hen over ammepuden, på dine lår, liggende på din brystkasse osv. Du må også meget gerne bære hende rundt liggende på maven på din ene underarm, på den måde kan hun også hjælpes til at slappe af i kroppen og tarmene, så der måske kommer lidt naturlig gang i maven.

En sut efter måltidet vil også være godt. Det at sutte sætter naturligt gang i tarmperistaltikken/tarmbevægelserne, så mælk og evt. luft hjælpes igennem systemet, men uden at der kommer yderligere mælk med ned. Det kan derfor være med til at give lidt ro på sigt:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det, at afføringen er "tynd og vælter ud af hende, når den endelig kommer", lyder faktisk ikke som forstoppelse, og derfor tænker jeg, at det er fint, som du selv skriver, at se det lidt an og se, om ændring af modermælkserstatning vil gøre en forskel hos jer :) Hvis hendes afføring bliver mere fast, så vil det være godt med laktulose. Det virker netop ved at gøre afføringen blød...

Vær opmærksom på at hjælpe hende med at bøvse godt af efter et måltid. Hvis hun kan komme af med en stor bøvs, så skal denne luft ikke igennem maven, og det vil naturligt også kunne hjælpe på hendes maveuro...:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce