Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn i soveværelset


23. november 2022

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Catja

Tak for dit brev - jeg er kun glad for at kunne hjælpe, og du må stille alle de spørgsmål, du har brug for at stille:)

Det er rigtig dejligt at høre, at putningen om dagen forløber så fint. Og det er helt naturligt og forventeligt, at det tager 5-10 minutter for jeres datter at overgive sig til søvnen. Det er præcist, som det skal være :)

Du skal være opmærksom på at hun om aftenen måske kan have brug for at blive puttet lidt før. I skal naturligvis kikke på hende for at vurdere, hvornår hun virker træt og parat til putning, men måske er 2.5 times vågenhed passende, hvor 3 timer bliver for lang tid. Hvis hun bliver overtræt, så vil hun n naturligt have sværere ved at overgive sig til søvnen og "hoppen på pilatesbold" bliver mere nødvendigt.

Derudover så vil jeg anbefale, at du forsøger at amme hende liggende. Læg dig med hende i dobbeltsengen, når det er ved at være sovetid og am hende så i søvn om aftenen på denne måde. Hun sover lige nu i jeres seng, og du har et ønske om, at hun skal falde i søvn i soveværelset, så det vil være mit forslag til jer lige nu. Når du ligger ned og ammer hende, så lærer hun netop at falde i søvn liggende, hun får masser af nærhed og tæt kontakt, som det lyder som om, at hun har brug for, når hun skal overgive sig til søvnen, men hun lærer at finde roen imens hun ligger stille og altså uden at være i bevægelse.

Hvor står hendes tremmeseng, og er der mulighed for at koble denne til jeres seng? I givet fald, så er der også den mulighed, at du forsøger med voksiposen om aftenen. Det vil sige, at hun kan puttes ...


Annonce

... i sin voksi ligesom hun bliver om dagen - der er på den måde genkendelighed og tryghed - og hun kan puttes i egen seng. I skal her naturligt sikre jer, at hun ikke får det for varmt, så det er vigtigt at hun er iført passende tøj og at rumtemperaturen er kold. Hvis hendes seng kan kobles til jeres seng, så har du stadig mulighed for at lægge en beroligende hånd over på hende, vippe hende lidt imens hun ligger ned og på den måde lade hende mærke, at du er der - men hvor hun samtidig lærer at sove i egen seng.

Når alt dette er sagt, så har du dog ret i, at tiden også arbejder for jer. I takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad, får mere aktive vågne perioder osv., så ændrer hele rytmen sig og dermed også hendes søvn. Det betyder, at hun i løbet af den næste månedstid sandsynligvis vil begynde at trives med en rytme, hvor hun går tidligere i seng om aftenen. Så hvor hun lige nu måske sover sent og først går i seng kl. 22, så I alle går i seng samtidig, så vil hun om en månedstid sansynligvis trives med et puttetidspunkt omkring kl. 20. Hun vil altså til den tid trives med at skulle puttes tidligere end I går i seng og kan så til den tid puttes i tremmesengen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder også, at hvis du på den måde nu forsøger at hjælpe hende med at sove i tremmesengen om aftenen, så hun kommer ud af smørhullet mellem mor og far, så kan det godt være en hjælp, når hun om en månedstid sandsynligvis vil have brug for at gå til ro tidligere end I lige har lyst til at skulle gå i seng :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce