Brev:

Alle andre kan putte - men ikke mor

---

Kære Helen,

Jeg har en søn på 15 måneder som altid har været meget mor syg.
Der har faktisk ikke været en periode hvor far bliver valgt over mig, men flere hvor vi har været mere lige. I september var jeg fire dage i London uden dem, og ikke engang det har ændret på dette.

MEN, når vores dreng skal puttes på eget værelse i sin egen seng om aftenen er jeg den eneste der ikke kan. Det tager sjælendt far meget mere end 10-30 minutter at putte (oftest tættest på 10 minutter), det samme gælder når moster, farmor og morfar har puttet ham herhjemme hos os.

Vi har en stol stående ved siden af hans seng og sidder ved ham og ofte også har en hånd på hans ryg/bryst når han skal falde i søvn.

Jeg gør intet anderledes end de andre - alle putte ritualerne er de samme. Selvfølgelig kan det variere lidt hvordan man sidder og holder/nusser ham, men det vil det jo gøre uanset person og dag.

Vi putter et sted mellem 18.00-19.30 men primært omkring klokken 19. De andre tidspunkter er hvis han er møg træt eller slet ikke er træt.

Udover det så sover han mellem 1,5-3 timers lur i vuggestuen. Når han falder i søvn om aftenen sover han igennem de fleste dage, enkelte dage skal vi ind 1-2 gange og evt. kommer han ind til os. Han sover i gennemsnit 12 timer om natten da han også vågner mellem 6.30-7.00.

Men når jeg skal putte ham bliver han helt hysterisk. Han rejser sig op igen og igen. Ofte skal jeg ligge ham ned hele tiden (talte engang 15 gange på få minutter) og for hver gang bliver han mere og mere hysterisk. ...

---

---

... Han rejser sig op kaster sine sutter ud over sengen, skriger helt hysterisk.

Det skal lige siges at det var faderen der kørte ham ind i at sove på eget værelse da han er studerende og havde efterårsferie hvor vi gjorde det i.

Men jeg har kun kunnet gøre det 1-3 gange i alt, ellers ender jeg med at tage ham op og tage ham med ind i vores seng også sover han i mellem os, hvis jeg er alene til putningen.

Jeg ved jo egentlig godt det ikke bliver bedre på denne måde, men jeg synes det er SÅ synd for ham at han køre sig selv helt derop hvor han ikke kan finde ro, gisper m.m. Fordi han er så stædig - jeg var selv sådan som barn og kan stadig huske følelsen af st blive så hysterisk at man til sidst ikke selv kunne få ro på igen.

Samtidig lider jeg af kronisk hovedpine, så at sidde og høre ham skrige i halve og hele timer er virkelig ikke godt for mig.. Sidst jeg forsøgte gav jeg op efter 55 minutter, tog ham med ind i vores seng og lagde mig til at sove sammen med ham klokken 20.30 da Hans skrigeri havde fremprovokeret et migræne anfald.

Mit spørgsmål er derfor:

- Hvad kan der skyldes at han reagerer så anderledes på mig netop ved putning?
- Hvad kan jeg gøre for at ændre dette? Er jeg nød til at sidde derinde i flere timer mens han skriger hysterisk, og vente på han overgiver sig?
- ALLE gode råd tages imod med kys hånd, for vi er begge meget pressede over situationen.. Det er jo ikke en holdbar løsning at min mand skal putte hver dag alle dage hvor han er hjemme til putning.

Med venlig hilsen
Julie

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---