Annonce

Annonce

Svar: Grød og grøntsager eller grøntsager og grød?


1. december 2022

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria Louise

Tak for dit brev, dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar:)

Ja, du kan godt bytte rundt på grøntsager og grød, det betyder i princippet ikke noget, hvornår på dagen han tilbydes det ene eller det andet. Du kan også vælge at bruge lidt grød som basis for grøntsagerne og gradvist trappe grøden ud og øge mængden af grøntsager, for på den måde vænne ham til grøntsagsmos i stedet for grød.

Når jeg ofte anbefaler, at man giver grøntsagsmos om aftenen, så er det, fordi jeg tænker, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i familiemaden, så lillebror på sigt kommer til at spise den samme mad, som I andre. Men lige nu, hvor I er i opstartsfasen, er det rigtig fint, at du gør det, som du tænker vil give jer størst succes:)

Når han skal i gang med sit 3. måltid, vil det ofte være morgengrød, man starter med, og her kan det være en god idé at skifte mellem grød og grøntsagsmos til frokost - i Danmark vil jeg f.eks. ofte anbefale skift mellem øllebrød og grøntsagsmos til frokost, fordi det vænner barnet til rugbrødssmagen, - og rugbrød og grøntsager, kød og fisk, netop ofte serveres til frokost... Og når han begynder at skulle have skemad 4 gange dagligt, så vil jeg anbefale, at han får grød morgen og eftermiddag, og grøntsagsmos frokost og aften. På den måde passer det ofte ind med familiemaden, den madsammensætning over døgnet, som vi ofte har, og samtidig bliver maden godt fordelt, så han naturligt får noget fra alle fødevaregrupper. Frugt, bær osv. tilbydes sammen med grød, eller som dessert eller mellemmåltid.

Det er ...


Annonce

... rigtig dejligt, at han selv er begyndt at gribe ud efter skeen og gerne vil sidde med den i munden - og du skal endelig fortsætte med jeres to skeer. Stille og roligt må han også gerne begynde at få lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på. Det kan være en blød frugtbåd som f.eks. appelsin, det kan også være brødskorper, en agurkering eller lidt kogte blomkål- eller broccolibuketter. De fleste børn er dog i 6 måneders alderen, før de begynder at kunne hånd-mund-koordinere, så de kan spise lidt selv...

Du skal også endelig lade ham drikke selv af sin kop. Det er rigtig godt, at han er glad for vand og lærer at drikke netop dette:)

Med hensyn til Ghee, så har jeg i 2017 talt med Fødevarestyrelsen omkring dette, og konklusionen var, at Ghee lavet i den oprindelige form (det vil sige lavet ud af smør) godt kan bruges som fedtstof til småbørn, men dog i variation med andre typer fedt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Der findes forskellige former for Ghee, blandt andet vegetabilsk Ghee og blandingsprodukter af Ghee, og så den oprindelige form af klaret smør. Ghee af smør har samme fedtsyresammensætning som smør.

Anbefalingen omkring fedtstof er, at man tilsætter fedtstof til hjemmelavet grød og mos til børn under 1 år, og at man varierer mellem forskellige typer. Det er godt, hvis fedtstoffet ikke altid er smør, fordi barnet i forvejen får en del af denne type fedtstof via mælken. Derfor bør man variere med smørlignende produkter, samt f.eks. planteolier som majsolie, rapsolie, vindruekerneolie og olivenolie.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce