Annonce

Annonce

Svar: Buksetisseri


6. december 2022

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at storesøster er ved at vænne sig til, at I nu er en familie på fire, og at det er okay:)

Det er rigtig godt, at du har fået jeres datter tjekket for blærebetændelse. Når hun tisser i bukserne så hyppigt, som hun gør, og temperaturen samtidig er faldet, så bliver hun naturligt let kold, og så er sandsynligheden for at få en urinvejsinfektion naturligt stor. Samtidig er det vigtigt at sikre sig, at hendes problemer med at holde sig ikke skyldes blærebetændelse. Det er vigtigt også at nævne, at problemer med at holde sig også kan skyldes forstoppelse, så hvis I har mistanke om, at jeres datter har forstoppelse, så er det vigtigt at behandle dette.

Man taler om daginkontinens, når børn pludselig ikke kan holde sig, og de ellers har været renlige gennem længere tid, og du fortæller, at jeres datter har været renlig i gennem de sidste 1.5 år. Symptomerne er:

- Jeres datter vil tisse hyppigt - ofte mere end 7 gange dagligt.
- Jeres datter har vandladningstrang, men undertrykker ofte denne og holder sig og "kniber sammen", hvis hun mærker, at hun skal tisse.
- Jeres datter går og småtisser lidt hele dagen igennem.

Denne situation opstår ofte, fordi blæren og lukkemusklen har svært ved at arbejde sammen - det kan ske, hvis hun har gået og holdt sig og overhørt signalerne om, at hun skal tisse.

Med den alder hun har, så kan det være rigtig svært at forlade en leg for at gå på toilettet, og det kan være svært at komme tilbage til legen, hvis man er gået ud. Der ligger derfor en pædagogisk opgave i at hjælpe hende med at kunne gå på toilettet og stadig være med i en leg.

Hun kan også holde sig, fordi hun ikke bryder sig om at gå på toilettet i børnehaven. I nogle institutioner er der åbne toiletter, så alle børn kan tisse sammen og se hinanden, og hvis hun er naturligt blufærdig, så kan hun opleve det at sidde for åben dør som ubehageligt og derfor holde sig. Nogle børn holder sig også, fordi de synes toiletterne er beskidte, og de derfor ikke vil sidde på dem...

Det kan være en god idé at tale med hende om, hvordan hun har det med at bruge toiletterne i institutionen, ligesom I også kan prøve at vurdere, hvor meget I skal være med på toilettet derhjemme. Måske kan det også være svært at skulle "forlade familiehyggen" for at gå på toilettet, men hvis I går med, så er det stadig hyggeligt.

Derudover, så hjælper I hende bedst ved at indføre faste toilettider hele dagen igennem. Det vil være rigtig godt, hvis hun har faste toilettider med ca. 3 timers ...


Annonce

... mellemrum - både hjemme og i børnehaven. I skal ikke spørge hende, om hun skal tisse, men i stedet tage hende i hånden og sige "kom du skal lige ud at tisse, før du løber ud at lege" eller lignende. Så hun hjælpes med at komme derud og forsøge sig - og rent faktisk har en chance for at det lykkes, før uheldet sker.

Nogle gange kan det være en god idé at have en kurv med lidt bøger, som I kan læse højt, når hun sidder på toilettet. Hvis hun har svært ved at tømme sin blære, kan det være godt at bruge lidt ekstra tid, så hun netop får tømt blæren bedst muligt. Nogle gange kan det være nødvendigt at lade hende tisse af to omgange med nogle minutters mellemrum. Dette anbefales ofte morgen og aften, men ikke i løbet af dagen.

Nogle børn har også glæde af et ur, som kan give en lille alarm, når det er tid til at gå på toilettet. Det kan nogle gange virke motiverede, at de på den måde føler, at de har lidt selvkontrol, og at det ikke er de voksne som siger "nu skal du tisse"... Om hun er parat, eller det er for tidligt, må komme an på et skøn, normalt er anbefalingen fra ca. 5 år, men børn er forskellige, og alderen må afhænge af barnets motivation.

Jeg har fundet følgende anbefaling fra Region Nordjylland omkring brug af ur:

- Vælg et ur som har mindst 5 daglige alarmer, og hvis barnet er ked af en alarmlyd, så vælg et ur med vibrator.

- Start med et interval på 2 timer (ikke hyppigere, da det stresser barnet unødigt).


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

- Barnet må gerne tisse i intervallet mellem to påmindelser fra uret, men skal altid ud og prøve at tisse, når uret ringer, hvis der er gået mere end 10 minutter siden sidste vandladning.

- Efter 14 dage uden uheld øges alarmintervallet med 1/2 time.

- Stop alarm-påmindelser, når barnet har kunne holde sig og har nået toilettet i 14 dage med 3 timers interval.

Du skriver, at du ikke selv mener, at behovsudsættelse er forklaringen, ikke desto mindre tænker jeg, at det må være første skridt - altså at få hende på toilettet ca. hver 3 time, så hun ikke går og holder sig unødigt. Hvis dette ikke virker, så er det naturligvis vigtigt at finde ud af, hvad årsagen ellers kan være, og der kan være forskellige årsager, her er det jeres læge, som skal henvise jer videre.

Det er rigtig godt, at I tager det hele så stille og roligt og ikke stresser unødigt over hendes uheld. Hun tisser ikke i bukserne for at irritere jer, eller fordi hun synes, det er sjovt, og derfor er det rigtig godt, at I ikke skælder ud.

Jeg håber, at du kan bruge dette videre, - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce