Svar: Majsgrød og kartoffel som base + frugtmos
Kære Maria Louise med den spruttende baby ;)
Tak for dit brev - og sneen har også ramt Danmark - det er koldt, men smukt! :)
Det lyder rigtig fint med majsgrød som basis - netop majs vil han jo også senere kunne spise som en del af sin grøntsagsmos. Majs består af en del stivelse og en meget hård skal, som er svær at fordøje for små børn, men koger du dem godt og moser/blender dem, så kan han godt få majs sammen med andre grøntsager - og på den måde stadig få noget, som han kender smagen af og er tryg ved.
Du kan højst sandsynligt også købe "majs-puffer" af forskellige slags, hvor I bor. De er blevet et ret stort hit herhjemme og er lavet specielt til små børn, der kan sidde med dem selv, og fra 6 måneders alderen have stor glæde af at kunne sutte, gnaske, gumle lidt på egen hånd...
Det er ikke alle børn, som er glade for kartoffelmos. Nogle børn virker faktisk til at få lidt kvalme af kartoffelmos, det er som om, at de ikke rigtigt kan kapere det inde i munden. Det kan have noget at sige, hvordan kartoflerne moses, for en stavblender kan nogle gange gøre mosen meget klæg og sej i konsistensen, hvor det kan være bedre at mose med en gaffel, et piskeris, eller en rigtig kartoffelmoser/kartoffelpresser.
Det kan også være en idé at lave en gulerodsmos og så tilsætte lidt kartoffel til den - og gradvist øge mængden af kartoffel. Gulerod har en naturlig sødme, som rigtig mange børn godt kan lide, og gulerod og kartoffel går rigtig godt sammen smagsmæssigt. Du kan variere yderligere ved også at tilsætte lidt blomkål eller broccoli.
I takt med at han bliver ældre (6-7 måneder), så vil han også kunne begynde at spise kartoffelbåde bagt i ovnen og vil elske at sidde og gumle og gnaske i dem selv - og på den måde kan han sagtens lære at spise kartoffel hen af vejen :)
Han må gerne få frugtmos og bærmos som topping på en grød - også nu. Frugt og bær indeholder blandt andet ofte C-vitamin, som vil fremme optagelsen af jern fra grøden. Derudover, så ser grøden meget appetitlig ud og også forskellig ud - alt efter om det f.eks. er pæremos, sveskemos eller jordbærmos på - og det er en god måde at skabe variation på, ændre lidt på smagen, og samtidig give lidt genkendelig tryghed. Og så er frugt ofte også med til at holde maven igang naturligt.
Han må gerne få bananmos, men det kan godt være lidt hårdt for maven i starten. Ofte er det en god idé at starte med frugt og bær, der kan koges - i hvert fald så længe han er under 6 måneder - efter 6 måneders alderen vil han nok bedre kunne klare frisk mos. Du må også gerne købe frugt- og bærmos på glas, klemtube og lignende og bruge dette på en grød. Det kan være praktisk i hverdagen og en måde at give ham lidt ekstra variation på. Du kan her sandsynligvis også finde bananmos evt. sammen med anden frugt, og hvor det er varmebehandlet, som gør, at han måske bedre kan kapere det, så længe han ikke er ældre.
En frisk pæremos kan laves ved, at du tager en fuldmoden og meget blød pære, fjerner skrællen, og med en gaffel ...
... eller kanten af en ske skraber frugtkødet ud. På samme måde kan man lave frisk bærmos ved at mose f.eks. jordbær med en gaffel.
Kogt pæremos laver du ved at tage en pære og ca. 1 dl. vand. Pæren skal skrælles, kernehuset fjernes, og pærestykkerne skæres i små tern og koges i 5-10 minutter, til de er bløde og let kan moses med en gaffel. Du må også gerne blende de kogte pærestykker, så mosen bliver cremet.
Kogt bærmos kan du lave ved at tage ca. 100 gram bær - friske eller fra frost - og ½ dl. vand og så koge det op i ca. 5 minutter, slukke for varmen og evt. tilsætte en lille tsk. sukker, hvis bærrene virker sure, og så blende det hele til en cremet konsistens. Bruger du frosne bær, skal de altid koges og må ikke tøs op og gives som friske bær.
Sveskemos kan du f.eks. lave ved at tage 100 gram svesker uden sten, et stort sødt og økologisk æble og 3 dl. vand. Sveskerne stilles i blød i vandet i et par timer, æblet skrælles, kernehuset fjernes, æblet skæres i mindre stykker. Æblestykker og de udblødte svesker koges i 15-20 minutter, så de er fuldstændig bløde og blendes til passende konsistens.
Det er rigtig fint, at han nu begynder at have et ophold mellem hans indtag af grød/mos og hans behov for mælk. Sammen med skemaden får han vand af kop, og det slukker naturligt hans tørst - og stille og roligt vil der komme mere rytme, hvor mælken naturligt bliver en del af hans putteritual. Jo flere måltider han får, jo mere vil rytmen blive sådan, at han får skemad og vand, når han vågner og mælk, før han skal sove.
Mit forslag til en dagsplan med to måltider skemad kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre, har måske behov for en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød (evt. med lidt frugtmos som topping) eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl. 12.30, det kommer an på, hvor lang formiddagsluren er.
Eftermiddag 16-16.30: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur - tidspunktet afhænger igen af, hvornår han er stået op af sin middagslur.
Aften 18: Tilbydes lidt grød (evt. med frugtmos som topping) eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca. 19.30-20 - igen varierer tidspunktet efter sovetiderne dagen igennem.
Sen aften 23-24: Ammes eller drømmeflaske
Nat 03: Har ofte stadig behov for mælk midt nat.. det forsvinder i takt med at mængden af skemad øges i løbet af dagen og han bliver bedre til at drikke vand af kop.
Når det 3. måltid introduceres, vil det ofte være om morgenen omkring kl. 7.30-08 og kan f.eks. være en havregrød:)
I min bog "Helens bog om Børn & Mad" finder du flere opskrifter og guides igennem måned for måned. Jeg kan ikke huske, om du allerede har den, men ellers var det måske et julegaveønske fra familien i Danmark...:)
Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.