Brev:
Sansemotoriske spiseproblemer eller kræsenhed
Hej Helen
Tak for en super god brevkasse. Sidst sendte jeg dig et spørgsmål omkring vores datter og hendes problemer med forstoppelse og det besvarede du virkelig godt, så nu er vi i gang med behandling.
Nåh, men denne gang omhandler det også vores datter, da hun også har problemer med at spise mad.
Jeg kan ikke finde ud af, om hun er kræsen eller der ligger mere til grund. Hun virker til at have problemer med konsistenser og jeg har derfor tænkt om det kan være et sansemotorisk problem.
Der er mange ting der spiller ind, såsom:
- hun spiser ikke nok
- hun spiser ikke varieret
- hun spiser kun, hvis vi presser hende eller kommer med en belønning.
- Hun siger straks hun ikke kan lide maden, bare jeg nævner at der er aftensmad. Altså inden hun overhovedet ved hvad hun skal have.
- hun spiser nærmest altid det samme.
- hun gider ikke, at sidde med til bordet.
- hun tygger meget på sin mad
- hun viser ingen tegn på sult
- hun går hellere sulten i seng, end at spise det der bliver serveret.
- har problemer med forstoppelse og sover dårligt om natten
Hendes dag ser typisk således ud:
6.00 Vågner, spiser ikke rigtig noget morgenmad, udover figenstang. Nogle gange kan vi få lokket lidt toastbrød i hende med smør og skiveost.
8.30 kører i børnehaven
9.00 Spiser formiddagsmad (hun får typisk rugbrød, agurk, æble, vindrue, majs, ærter og ostehaps med. Nogle gange også et pølsehorn, pizzasnegl eller foccacia med) Formiddagsmad og frokost er i samme madkasse. Tit får vi den desværre hjem, hvor hun ikke har spist specielt med. Nogle gange er det også konsistenserne der er problemet. F.eks har jeg givet hende en pizzasnegl med skinke med, men ...
... den kan hun ikke lide, da der er klumper (skinken) inde i midten.
Kl. 11.30 Frokost, resten af ovenstående madkassen spises.
Kl. 14.00 Frugt. Her får hun tit banan eller vindruer med, da det er det eneste hun gider at spise. Nogle gang kan vi godt få hende til at spise jordbær, men det er sjældent. Hun kan også godt få clementin med, men der prøver hun bare at suge lidt saft ud og så smider hun resten ud.
Kl. 17.30-18 Aftensmad (Vi kan ikke nå at lave aftensmaden tidligere) Her gider hun aldrig at spise noget af det der bliver serveret. Vi får lækker mad fra Aarstiderne, som er børnevenlig, men hun gider det slet ikke.
Nogle gang kan vi presse hende til at spise lidt pasta med ketchup eller hvis jeg laver lasagne. Her tager det bare 30-45 minutter før hun går i gang med at spise. Det er som om hun skal overvinde et eller andet.
Vi kan sagtens sende hende i seng uden mad. Det generer hende ikke, hvilket jeg synes er lidt skræmmende.
Generelt synes jeg bare det er rigtig svært. Vi kommer ind i en ond cirkel, hvor vi tit presser hende eller belønner hende, hvis hun bare spiser en lille smule og eller spørger vi hende slet ikke længere om hun vil have mad. Hun siger bare konsekvent nej.
Både faren og jeg elsker mad, så det er svært at have et barn, der slet ikke engang vil smage.
Jeg har prøvet at lave mad sammen med hende, men ikke engang der interesserer det hende at smage.
Hun var egentlig god til at spise alt muligt, indtil hun blev 1,5 år (det var også der hun blev forstoppet), så gik det ned ad bakke fra der.
Hvordan får vi det vendt rundt, så hun synes mad er lækkert? Er det bare kræsenhed eller ligger der noget mere bagved?
På forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.