Svar: Dagsplan, når dagen starter kl. 05.30 :)
Kære Mette
Tak for dit spørgsmål om "tidlige dagsplaner" - jeg vil naturligvis meget gerne sende et forslag til, hvordan en tidlig plan kan se ud :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen have brug for 3 mælkemåltider dagligt, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at jeres datter ikke længere skal tilbydes flaske om morgenen.
Derudover så fortæller du, at I fremadrettet gerne vil arbejde på, at dagen starter omkring kl. 07 og med det in mente, så vil jeg ikke anbefale, at I giver morgenmaden for tidligt. Hvis jeres datter f.eks. vænnes til at spise morgenmad allerede kl. 5.30, når hun vågner, så vil hendes indre ur naturligt indstille sig på, at hun skal spise her, og det betyder, at hun vil kunne blive ved med at vågne på dette tidspunkt, fordi hendes indre ur fortæller hende, at hun er sulten. Jeg vil derfor anbefale, at I forsøger at strække morgenmad til klokken f.eks. er 6.30, fordi det også vil kunne fungere bedre for tiden frem.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Vågner og dagen begynder ca. 5.30. I kan tage Olivia ind til jer, og se om hun kan lære at blive liggende i sengen lidt længere tid på denne måde, eller I kan stå op med hende og lade dagen begynde stille og roligt med lidt tumlen, leg, pludren, hygge...:)
Morgen 6.30: Havregrød, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til dagens først lur, måske ...
... omkring kl. 8, måske lidt senere...
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, lidt godt kogt pasta, stykker af frikadelle og andre rester fra aftensmaden og må også stadig meget gerne tilbydes grøntsagsmos med kød/fisk. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl. 12-12.30 - det kommer lidt an på, hvornår hun vågner af sin første lur, og hvor lang den første lur viser sig at være.
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden - kartofler, grøntsager, ris, pasta, kød, fisk, sovs.. Der skal være mad i stykker, små hapsere og større stykker til hænderne og der gives også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ca. kl 19.15 og får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder:)
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen
Jeg håber, at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan I kan skrue Olivias dag sammen, selvom hun vågner tidligt om morgenen - og at I derfor er hjulpet lidt videre på vej:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

