Annonce

Annonce

Brev:

Ændre døgnrytme - 7 mdr.


6. januar 2023

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Ændre døgnrytme - 7 mdr.

Hej Helen,

Jeg har en glad pige på lige 7 måneder. Vi startede mos/grød da hun var 4,5 måned, da hun efterspurgte en del mere mælk (hun får flaske) end de anbefalede ca. 1000 ml. Hun er derfor også en “stor” pige på ca. 10 kilo. Hun vender sig fra mave til ryg og den anden vej og kan næsten sidde selv.

Grunden til jeg skriver til dig er, at vi har været i gang med at prøve at skubbe på hendes døgnrytme (nogle dage lykkes det med en halv time eller lidt mere og andre dage føler jeg kun vi kan vende mere eller mindre tilbage til udgangspunktet for at hun ikke bliver ked af det). Hun har længe ikke ville sove videre efter kl. 5 om morgenen. Når vi står op kl. 5 bliver hun meget hurtigt træt og råber på at blive puttet 45-60 minutter efter og jeg føler ikke jeg kan trække den uden hun bliver ked af det (Hun er ikke interesseret i mad i dette tidsrum). Og dernæst synes jeg dagen skrider ift., at hun får hendes første lur på tidligt.

En typisk dag ser således ud:
5:30 - Vågner og vil ikke sove videre (heller ikke hvis hun får en flaske og er heller ikke interesseret i mad når vi står op)
6.30/6.45- Puttes til første lur
7.15/7.30 - Vågner fra 40 minutter lur og får grød med lidt frugtmos.
Efter en times tid begynder hun allerede at sige hendes lyd når hun er træt og lige gyldigt, hvor meget jeg underholder hende på legetæppet, så vil hun bare sidde på armen og vil typisk ikke lege selvom jeg sidder ved hende.
9.30: Får en flaske og puttes til anden lur.
11.00: Vågner fra lur og får mos med lidt kød og vand af kop.
13.00: Puttes til tredje og sidste lur.
14.00: Vågner fra lur og får lidt frugtmos/grøntsagsmos og vand af kop.
16.00: Mos med lidt kød og vand af kop. (hvis vi kommer meget ...


Annonce

... tættere på hendes puttetid afviser hun ofte maden, hvis hun er for træt).
18.00: Flaske og puttes til natten.
21.00: Vågner og vil have flaske
24.00: Vågner og vil have flaske
03.00: Vågner og vil have flaske
05.15: Vågner og vil ikke sove videre.

Generelt kan siges at hun jo sover ca. det anbefalede, men at hun bliver meget hurtigt træt og at det er meget svært at trække den en smule uden at hun bliver ked af det. Det lykkes mig meget sjælendt at hjælpe hende videre når hun vågner fra hendes lure. Når jeg putter hende falder hun stortest i søvn med det samme, så jeg føler virkelig, at jeg har trukket den så længe jeg kunne.

Som du kan læse tager hun hendes sidste lur meget tidligt og jeg føler at dagen fra vi står op til kl. 13 er et langt maraton af putninger. Jeg har prøvet at give hende en lur sidst på eftermiddagen for at kunne putte hendes senere om aften, men det nægter hun. Hun sover typisk 2 lure af 40 minutter og 1 lur af 1,5 time.

Derudover skal siges at vi lige for en uge siden har skåret to af hendes flasker væk om dagen, så hun nu får ca. 160 ml. X 5. Jeg føler ikke, at det har haft nogen ændring på hende. Hun spiser mellem en 1/2 og 1 dl. grød eller mos, men nok oftere 1/2 end 1 dl.

Min sundhedsplejerske har rådet os til at kun tilsætte 1/2 tsk. fedtstof i hendes mos/grød og undvære MME pga. hendes vægt.

Når hun er vågen bliver hun utilfreds hvis jeg ikke er ved hende stortest hele tiden. Så jeg sidder ved hende mens hun leger på legetæppet, synger, vi danser, giver hende flyveture osv. Altså jeg synes jeg gør hvad jeg kan for at stimulere hende når hun ikke gider ligge og lege mere.

Vil du sætte nogle ord på hvad du tænker om ovenstående?

På forhånd tak 😊

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce