Brev:
Hvorfor vil han ikke sove alene?

Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for hjælp og råd til min søns søvn, som ikke fungerer optimalt. Vores behov er, at han på sigt kan sove i sin egen seng på eget værelse hele natten med få opvågninger. Jeg er bange for at skabe dårlige vaner, og jeg føler mig lidt alene herhjemme med situationen, fordi min mand og jeg er uenige om, hvad der er den rigtige tilgang.
Jeg prøver at opridse vores historik kort: Min søn har siden fødslen ikke været et sove-barn. Han kæmper ligesom imod søvnen, selvom han er træt - og det har både været ift. lur og aftenputning. I dag fungerer dagslurene, hvor han hurtigt falder i søvn og altid sover udenfor i sin klapvogn. Vi har ikke noget skema som sådan for dagen, fordi det er forskelligt fra dag til dag, hvad tid han vågner, hvilket påvirker resten af dagens søvn. Jeg prøver at opridse cirka, hvordan det kan se ud:
6/7: Han vågner, tumler lidt rundt og får havregrød en halv times tid senere
Cirka 2,5-3 timer senere er han klar til en lur.
Hans lur varer alt fra 30 min - 2,5 timer. Alt efter hvornår han vågner, får han muligvis en lur mere.
Han får frokost
Senest kl. 15 skal han vågne fra sidste lur (vi har en "regel" om, at han skal ligge i sin seng cirka 5 timer efter sidste lur)
Fra 15-19: Vi leger, går tur, spiser snacks og spiser aftensmad cirka 17:30/18
19/19:30: vi går i gang med putteritualet, som er et varmt bad og tandbørstning, læsning på skødet, han lægges i sin egen seng på eget værelse med en flaske MME (han ammer ikke mere) og vi lytter til rolig musik eller white noise. Når flasken er tom, får han sin sut og jeg nusser ham på ryggen. Nogle gange bliver han liggende og andre gange rejser han sig eller tumler rundt i seng. Det tager oftest en time, før han overgiver sig til søvnen, hvor jeg ofte i den tid nusser ham eller synger - men jeg er på værelset, til han sover. Tænker umiddelbart at det er meget normalt med en times putning.
Herefter begynder han at vågne en gang i timen og smågræde. Vi går ind, giver ham sutten og lægger ham ned, hvor han ofte falder hurtigt i søvn igen. Det skal lige siges, at han ofte også selv tager sin sut - det virker mere til, at han har brug for hjælp til at lægge sig ned i en god stilling igen fremfor hjælp til at få sutten sutten.
Omkring kl. 00.00 vågner han mere op og stiller sig ofte op i sengen. Her er han sværere at få til at falde til ro igen, og det ender ofte ...
... med, at vi tager ham med ind i vores seng, hvor han sover videre uden opvågninger. Jeg har læst en masse om søvncyklus hos børn, og at det er normalt, at de vågner for at tjekke, at alt er som det skal være. Men det undrer mig, at han har så svært ved at komme videre selv i søvnen. Samtidig kan jeg godt se, at hvis han falder i søvn med mig ved sin side og vågner, hvor jeg er væk, at det kan gøre ham urolig.
Vi har haft en søvnplejerske på. Hendes metode lød på, at vi skulle lade ham falde i søvn alene, og hvis han blev ked af det, skulle vi vente min. halvandet minut og så gå ind til ham igen og få ham til at falde til ro for derefter at gå ud igen. Den metode tror jeg IKKE virker på min søn. Han kan nemlig blive så dybt ulykkelig, at han kommer helt ud af en tangent og ikke kan falde til ro. Og her er min mand og jeg dybt uenige. Han mener, at det bare er brok fra vores søn og ikke ulykkelighed, og så tror han på, at vi skal have nogle hårde nætter, hvor han "lærer at trøste sig selv" alene på værelset, hvor vi går til og fra, men mit mor-hjerte kan ikke tåle, at han bliver så ulykkelig, og jeg tror ikke, at det er rette metode for vores søn.
Generelt om vores søn: Han er meget følsom og lidt genert anlagt. Han skal se folk an, inden han varmer op til dem. Det tog os 5 uger at indkøre ham i vuggestuen, fordi han var så ked af det dernede og havde behov for trygheden, hvilket gjorde at han tilknyttede sig en pædagog ad gangen. Men hvis pædagogen var væk dagen efter eller havde taget briller på, kunne det vælte korthuset. Hvis han er syg en uge og skal retur til vuggestuen, er det også en hård opstart.
Kort opsummeret: Vi har behov for, at han på sigt kan sove på sit eget værelse hele natten med færre opvågninger. Jeg føler, at vi har en puttemetode, der fungerer. Vi har en hverdag, hvor han får leget en masse, men også får plads til bare at sidde og zoome ud. Han får en masse kærlighed og nærkontakt hele tiden (og det har han også brug for) - han er et lille følsomt væsen. Jeg er bange for at give dårlige vaner og har behov for input til, hvad jeg kan gøre anderledes, for at han får en bedre søvn og føler sig tryg på sit værelse. Og har min mand ret? Skal vi bare have nogle hårde aftener fyldt med gråd, så han lærer at trøste sig selv? Jeg er et stort spørgsmålstegn og frustreret over, at der ikke sker fremskridt.
Håber meget, at du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Nikoline
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.