Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om fødevarer ved kompakt afføring


5. februar 2023

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria Louise

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at det går forrygende med lillebror, både hvad angår spisning, vuggestuestart og motorisk udvikling - så dejligt! :)

Grøntsager som f.eks. gulerødder, broccoli og blomkål indeholder fibre, og vil normalt være med til at holde maven naturligt igang. Fibre er blandt andet med til at binde væsken i tarmen og dermed gøre afføringen mere blød. Men, det er en forudsætning at man drikker nok væske. Fibre er altså godt, men det skal indtages sammen med rigelig væske.

En mos lavet med gulerod/kartoffel eller gulerod/majs og tilsat kylling/kalkun og olie (og mme) burde normalt ikke være decideret forstoppende. Men det er vigtigt, at du giver din dreng vand af kop sammen med, og det kan være en god idé at supplere hans mælkeindtag og vand af kop med vand af en drikkedunk. Der findes forskellige drikkedunke, sugerørskopper og lignende, se f.eks. camelbak eddy+ kids, som jeg tror du kan få, hvor I bor ellers kan du måske finde noget lignende.

Det kan være en god idé at gøre det til en vane at give ham drikkedunken mellem måltiderne, når I kører af sted til vuggestuen, når du henter ham igen, når I leger på gulvet osv. så han stille og roligt vænnes til at indtage lidt ekstra vand på denne måde og dermed måske får lidt blødere afføring...:)

Førhen i tiden anbefalede man rå gulerod ved tandfrembrud og ømme gummer. Det frarådes nu, da flere undersøgelser har vist, at børn kan bide små stykker gulerod af, som de kan fejlsynke, og som derved kan sætte sig fast i deres lunger. Man må dog gerne give kogt gulerod, men du skal være meget opmærksom på konsistensen, og hvor bløde/hårde de er, hvis du giver dem i hånden. Med den alder jeres dreng har, tænker jeg umiddelbart, at andre typer kogte og ovnbagte grøntsager vil være bedre for ham at sidde med. Han må f.eks. gerne få en kartoffelbåd (almindelige eller sweet potatoes), som I andre også kan spise, og I på den måde kan spise det samme :)

Hvis det er svært for ham at finde ud af grøden om morgenen, så kan det være en god idé at iblande lidt gryn og flager i hans frugtmos, så han gradvist vænnes til at spise grød og kommer lidt væk fra den noget sødere mos :) Måske kan du komme lidt af jeres Holle produkter i frugtmosen og på den måde gradvist vænne ham mere til det.

Du skriver, at jeres Holle produkter er uden mælk - hvis det er grød og grøntsagsmos, ...


Annonce

... der er uden tilsat mælk, vil man i Danmark anbefale, at du tilsætter modermælkserstatning eller udmalket modermælk for på den måde at energiberige maden ekstra. Når der ikke er tilsat mælk, så er det ofte for, at alle skal kunne give produktet - uanset om de ammer, giver almindelig modermælkserstatning, eller speciel erstatning. Er der derimod mme-pulver i grøden, så behøver man kun tilsætte vand, og det vil fremgå af indholdsdeklarationen og tilberedningsvejledningen.

Så ja, der SKAL tilsættes modermælk eller modermælkserstatning i alt hjemmelavet mad, og der skal også tilsættes modermælk eller modermælkserstatning til de færdige grød eller grøntsagsmos - hvis ikke de allerede indeholder mælk og derfor kun skal tilsættes vand. Der skal dog ikke tilsættes mælk til grød og mos på tube eller glas.

Der skal også tilsættes fedtstof til alt hjemmelavet mad, og det er en god idé at variere mellem forskellige olier, blandingsprodukter, smørbare produkter og smør. Og ja - fedtstof, som olie eller f.eks. en smørsovs, vil ofte have god effekt på fordøjelsen. Hvis maden er for "tør", så vil han have lettere ved at blive forstoppet. Det er normalt ikke nødvendigt at komme olie i frugtmos eller bruge fedtstof i grød og mos fra tube eller glas.

Anbefalingen er, at man tilsætter mme og fedtstof i alt hjemmelavet mad indtil 12 måneders alderen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ligesom man kan komme lidt smørsovs på en grøntsagsmos, så kan man også hælde lidt ekstra mælk på en grød, så den på den måde også bliver lidt mere flydende/fugtigt. Det gælder også frugtmos og bærmos - du kan godt servere f.eks. en æblemos eller jordbærmos med lidt mme på - så det serveres som en gammeldags frugtgrød med mælk, og på den måde giver ham lidt ekstra væske i maven.

Det er rigtig godt, at han elsker svesker. Det må han gerne få. Svesker har ry for at kunne sætte lidt gang i maven:) Du må gerne variere svesker sammen med de øvrige frugter, du nævner. Mirabeller lyder lækkert, og du må gerne variere med forskellige blommer og kirsebær. Derudover må han også gerne få jordbær, hindbær, blåbær osv. alt sammen kogt til mos, så længe han ikke er ældre.

Det er super godt, at han er så aktiv som han er. Det er også med til at holde maven igang naturligt, at han netop bruger sig selv motorisk og ikke bare sidder stille :)

Håber du kan bruge dette lidt videre og fortsat held og lykke med ham og med det hele:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce