Annonce

Annonce

Svar: Ammekampen


9. november 2005

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Emils mor

Problemstillingen er svær at klare gennem en brevkasse, da jeg ikke kan se, hvad der sker hos jer. Hvor er din sundhedsplejerske henne?

Jeg vil rigtigt gerne støtte dig og jeg vil gerne kæmpe for amning sammen med dig, hvis det er det du ønsker. Jeg har det dog også sådan at amning er godt, men jo ikke for enhver pris og derfor vil jeg også gerne støtte dig i at give flaske, hvis det er det du ønsker.

Din dreng er 5½ mdr gammel og du har kæmpet for amning længe. Jeg synes det er utroligt flot at du ikke har givet op endnu og du skal klappe dig selv på skulderen for det du har gjort. Det er super flot.

Samtidig må du også godt sige til dig selv at flaske måske skal være vejen frem og at du ikke bliver en dårligere mor, hvis du giver flaske. Moderfølelsen sidder ikke i brysterne, men bagved - i hjertet!

Jeg anbefaler flaske fordi din drengs mælkebehov fortsat vil være stort fra nu af og til han er 9 mdr gammel. Hvis du stopper amningen, vil det derfor være problematisk at få ham dækket ind uden flaske. Han har ikke godt af yoghurt. Når han bliver 6 mdr gammel kan han tilbydes sødmælk af kop, men det er i meget begrænset mængde. Sødmælk kan også gives i maden, f.eks. hvis du laver kartoffelmos på sødmælk til hele familien, så kan I alle spise det samme. Hvis du giver ham yoghurt er jeg bange for at han risikerer at få for meget. Det er hovedsageligt mængden af protein, som er problematisk, da det kan beskadige hans nyrer.

Det store spørgsmål er ...


Annonce

... så, hvordan du lærer ham at tage flaske og umiddelbart tænker jeg at det kan være en fordel hvis det i første omgang ikke er dig, der prøver, da du forbindes med amning.

Dernæst kan det være en mulighed at du malkede lidt af din egen mælk ud, så smagen var den samme.

Når han får flasken, så skal flaskesutten peje op mod ganen og den skal være forholdsvis langt inde i munden. Det kan være en fordel at holde så langt nede på flasken at man kan berøre hans kinder samtidig.

Det kan være en god idé at klemme lidt mælk ud af sutten, så han kan smage at der er noget at komme efter og alternativt at give ham lidt mælk på en sprøjte inden og måske 'imens', så han får noget mad og derfor har lidt mere tålmodighed. Køb en 10 ml sprøjte, træk mælken op og hold sprøjten ved munden. I begyndelsen kan du sprøjte lidt ind i mundvigene, men efterhånden vil han sikkert selv kunne trække stemplet i bund, hvis du placerer sprøjten midt for munden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Teknikken med sprøjten kan måske også virke i forhold til din amning.

Tilsidst vil jeg lige sige at din dreng måske bliver vred ved brystet fordi din mælkeproduktion nu er nedsat. Han har således ikke tålmodighed til at vente på at mælken kommer. Netop dette kunne også være positivt i forhold til flaske, fordi mælken her kommer hurtigt.

En måde at sikre ham mælk på i overgangsperioden er ved at lave grød og mos på modermælkserstatning og ikke kun vand. Jeg håber dog at I får teknikken med flaske lært :o)

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce