Brev:
Slår sig selv i hovedet
Kære Helen
Nu skriver jeg til dig igen med spørgsmål til min søns adfærd og udvikling, for der er nok at bekymre sig om som uvidende førstegangsmor.
Min søn er indenfor den sidste uges tid begyndt at slå sig selv i hovedet med den ene hånd, altid hen over panden eller munden. Han er ved at få en masse tænder (han har ikke fået dem før nu her, og der er vist en del påvej på een gang), og har også mellemørebetændelse, og jeg tænkte, det måske handlede om, at det klør og gør ondt. Men en bekendt fra mødregruppen har nævnt, at det kan være tegn på autisme, og det gjorde mig da lidt forskrækket. Jeg synes også, det ser træls ud og som om, det er træls for ham, og jeg bliver ked af at se det.
Jeg tænker ellers ikke min søn minder om én, der kunne have autisme, for jeg har altid fået at vide, at han er meget god til øjenkontakt og kvik i forhold til det sociale, og det er også sådan, jeg selv oplever det.
Han elsker sociale lege som fangeleg og gemmeleg, han vil gerne lave sjov og prøve at få folk til til at grine og lege/snakke med ham. Han vinker hej og farvel, og er også begyndt at pege lidt på ting og give mig hans mad ...
... og hans legetøj. Han imiterer tit vores lyde og fagter og pludrer rigtig meget, det har han altid gjort.
Han er begyndt at sige pludrelyde, der nærmest lyder som ord, med forskellige vokaler og konsonanter. Så jeg tænker faktisk han er ret godt med på det punkt. Han er ikke den hurtigste motorisk, men er heller ikke decideret bagud. Han kan ikke kravle på alle fire, kun rokke. Til gengæld kan han krybe virkelig hurtigt og har kunnet det siden han var 7 måneder, han kan sætte sig op og rejse sig op og trippe lidt langs møbler.
Jeg har tidligere skrevet til dig om hans frygt for andre babyer, høje lyde og fremmede, men det er faktisk blevet meget mindre udtalt på det sidste, helt af sig selv.
Så alt i alt er hans udvikling altså ikke noget, jeg har bekymret mig om som sådan, men det er klart, at jeg nu ikke kan lade være med at tænke, om det er noget, jeg skal reagere på, når han slår sig selv i hovedet
.
Ind til videre prøver jeg bare at aflede ham. Jeg synes, det sker mest, når han er træt og når han ligger på puslebord eller i seng/barnevogn.
Hvad tænker du mon, der er på færde?
Med venlig hilsen
en bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.