Annonce

Annonce

Brev:

Lur og sovetræning


9. februar 2023

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Lur og sovetræning

Kære Helen,

Tak for en fantastisk brevkasse! Jeg skriver fordi jeg, efter vores egen sundhedsplejerskes besøg, er blevet meget forvirret omkring vores lille drengs evner til at falde i søvn.

Egentlig troede jeg det gik ret godt. Vi har faste rutiner: om aftenen når han skal sove, så får han først sin natdragt på, og dernæst bliver han ammet hos mig indtil han sover. Hvis ikke han falder i søvn, hvilket nogle gange sker, så går vi rundt med ham i 5 minutters tid indtil søvnen melder sig, og så bliver han lagt i sin seng, hvor han så sover 6-8 timer i streg uden problemer. Efter natamningerne bliver han blot lagt sovende tilbage i seng, han er som regel for træt til at være mere end døsig, så han sover nemt videre i en 2-3 timer hver gang. Han får et sted mellem 11 og 12 timer hver nat, så det er jo fint.

Når der skal soves lur er det rimelig meget det samme, bare uden natdragt og amning. Sut i munden, og så går vi med ham i 5 - 10 minutter indtil han sover, hvorefter han lægges i sin seng. For det meste sover han kun en enkelt cyklus fordi nattesøvnen har været meget god, men engang imellem snupper han sig en ekstra cyklus eller 2 hvis han vil. Det lader vi ham styre.

Nu siger vores sundhedsplejerske så, at han skal lære at falde i søvn selv i sin seng uden gåtur, bl.a så han også får nemmere ved at sove lur i vuggestuen, når vi når dertil. Det kan jeg for så vidt godt se det fornuftige i, hvis vi altså slæbte rundt på ham i halve og hele timer for at få ham til at sove, og han heller ikke kunne stykke sine ...


Annonce

... cyklusser sammen selv.

Men det kan han jo??! Selvfølgelig er han lidt tung, men jeg er samtidig dybt taknemmelig for hans evne til at give mig og hans far en god nattesøvn nærmest hver nat, så jeg vil virkelig helst ikke ændre på noget, når det nu fungerer så fint, minus hans tiltagende vægt.

Vores SP mente, at han skulle lægges i sin seng vågen og så have lov at rumstere sig selv i søvn, og vi skulle kun gå ind til ham hvis han blev utilfreds og ked af det.

Problemet er jo så bare, at så bruger han 20 minutter på at ligge alene og nå fra søvnig til mildt frustreret til nedsmeltning. Når først han når dertil kan man kun tage ham op og ikke putte ham ned igen. Så starter gråden det sekund han mærker sengen. Derefter kan man så bruge et par timer på at få en tiltagende overtræt og utrøstelig baby til at kollapse af træthed og frustration.

Det tænker jeg egentlig ikke lærer ham nogen sund forbindelse mellem at være træt og være sin seng..? Og da slet ikke hvordan man falder i søvn selv. Min frygt er jo, at han til sidst vil HADE sin seng og heller ikke kunne sove i den om natten. (Barnevognslur er pt ikke en mulighed pga vores boligforhold).

På den tid den metoder tager, kunne han have nået at falde i søvn, få en god lur og spist et måltid med vores nuværende metode.

Opsummeret er mit spørgsmål, om der overhovedet er noget, som der bør ændres ved? Og i så fald, om der er en anden metode end “lad ham ligge indtil han koger over og besvimer af gråd og træthed i mine arme”.

Kærligste hilsner
Den puttende mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce