Annonce

Annonce

Brev:

Natamninger - knap 9 mdr.


14. februar 2023

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Natamninger - knap 9 mdr.

Kære Helen

Tak for en god og inspirerende brevkasse. Vi håber, at du kan hjælpe os lidt på vej.

Vi har en dreng på 9 måneder d. 22. februar. Han er utrolig rolig, mild og glad og generelt meget veltilpas.

Han bliver fuldammet og har indtil nu fulgt dine dagsplaner for mad, amning og sove. Omkring 5 måneder begyndte han at spise skemad, og han har siden da været meget glad for mad. Han spiser det meste selv med hænderne. Det skal også tilføjes, at han har fået en del tænder, så han spiser godt igennem hele dagen.

Den sidste måneds tid har han ændret ammemønster i løbet af natten.

Jeg skal starte på arbejde d. 7. Marts, hvorfor vi gerne vil have styr på natamningen inden da, hvis jeg skal hænge sammen, da jeg generelt ikke sover så godt. Han sover stadig i soveværelset, men han skal flytte på eget værelse inden for den næste uges tid.

Dagsplan:

Vågner mellem 6-6.30 for tiden

7.15-7.30 grød med frugtmos

9.00 brød, havregrødsklatkager, hokkaidovafler eller lignende, frugt i hånden og frugtmos

9.30-11.30 sover formiddagslur ca. 2 timer

12.00 frokost bestående af rugbrød med smøreoplæg, rester fra dagen før, eksempelvis pasta, fisk, kød, bagte eller kogte grøntsager, ris, nudler og lignende. Han spiser altid et rundtom bondebrød med pålæg

13.30-14.00 ammes fra begge bryster

14.30-15.30 eftermiddagslur 1 time

16.00 tilbydes frugtmos og brød, men spiser sjældent ret meget her

17.15-17.30 aftensmad. Spiser virkelig meget mad. Masser af bagte og kogte grøntsager, da han ikke vil spise mos om aftenen mere, fisk eller kød. Og ellers vores mad ved siden af.

Et sted mellem 18.45-19.15 ammes han godnat fra begge bryster. Lægges i sin seng og falder selv i søvn med det samme. ...


Annonce

...

22.00 ammes fra begge

00.30 ammes fra begge

3.30 amme fra begge

5.15 ammes fra begge

Tidligere blev han ammet godnat ved 18.45-19.15 tiden, omkring kl. 23-00 og tidlig morgen mellem 4.30-5.00 og vågnede kl. 7.30-8.00.

Vi har prøvet at give ham lidt aftengrød inden putte-amning, flaske med min mælk eller med MME, men lige lidt hjælper det. Han er heller ikke glad for flaske, heller ej MME.

Han er rigtig god til at drikke meget vand i løbet af dagen. Når han vågner om natten, har vi prøvet med vand, men han bliver tosset. En af os prøver at vugge ham, men han er meget tydelig, når han er sulten. Han siger mam mam og begynder at skrige, hvis jeg ikke lægger ham til. Hvis han ikke er sulten og vågner, kan vi godt få ham til at sove igen ved at give sutten eller putte ham i dynen.

Jeg kan jo læse mig frem til, at de kære små i en tidlig alder egentlig godt kan undvære mælk om natten og sove igennem (5 timer), hvilket han også gjorde før.

Nu fylder han jo 9 måneder, så jeg tænker, at han i hvert fald godt kan undvære nogle af natamningerne, men det er her, vi har brug for hjælp, for hvordan gør vi det bedst muligt?

Flere vi kender, har vugget indtil de faldt i søvn igen, selvom de har skreget og skreget. Vi har også forsøgt at vugge ham selvom han blev rasende og skreg og faldt i søvn on/off over 2 timer. Til sidst gav vi op, og jeg ammede ham.

Vi har også fået råd om, at det skal være min mand, der tager en kold tyrker med ham, og at det først kan lade sig gøre, når han flytter på eget værelse, så ergo har vi brug for din hjælp til at lykkes med at skære ned på amningerne, så det bliver en “god” oplevelse for os alle, og så jeg kan starte frisk på job.

Mange hilsner
Mathias og Line

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce